Adam Smith om forholdet mellem moralske fornemmelser og naturen

I The Theory of Moral Sentiments giver Adam Smith en fremstilling af, hvordan mennesket i sam­fundslivet udvikler moralske fornemmelser og af den betydning, disse har for menneskers følelses- og handlingsliv. Her er synssansen afgørende, idet den sætter mennesket i stand til rumligt lokaliser­bart at betragte andre menneskers opførsel såvel som andre menneskers reaktioner på ens egen opførsel. Den sætter derved på en entydig måde mennesket i stand til at forholde sig til sig selv og til andre mennesker. På dette grundlag opstiller Smith en række psykologiske reaktionsmønstre. Ikke desto mindre påkalder han jævnligt bl.a. naturen som en metafysisk entitet. Der skal her argumenteres for, at de metafysiske begreber har til opgave at skabe den sammenhæng i menneskelivet, som kausale reaktioner i sig selv ikke giver. I forlængelse af dette peges der på, at Smith synes at hævde, at mennesket i samfundet forudsætter metafysiske instanser, forstået som et direktivt ideal for den moralske dømmen, og at det derved kan tilnærme sig en forståelse af sig selv ud fra samfundet som helhed.