Æstetisk fascination

I denne artikel introduceres en særlig måde at forholde sig til kunst på som her kaldes æstetisk fascination. Med afsæt i en fænomenologisk beskrivelse defineres et dybt og intenst engagement i et kunstværk som undertiden udkrystalliserer sig som en blivende inspirationskilde i tilværelsen. Det er en kunstoplevelse der hører til blandt de stærkeste inspirations- og motivationsfaktorer i livet. Ikke som en fredfyldt og harmonisk lykketilstand, men som en angstprovokerende nødvendighed der kaster én ud på ukendt og fremmed terræn i en uvis søgen. Fænomenet æstetisk fascination illustreres indledningsvis af den franske skribent Roland Barthes’ (1915-1980) selvbiografiske beretning i Det lyse kammer (1980) hvori han søger at afdække den tiltrækning og fascination han nærer over for fotografiet i hele dets genstandsmæssige og eidetiske fremtrædelsesform. Det foreslås at æstetisk fascination er udtryk for et enestående samspil mellem kunst og betragter hvor kunstværket bidrager til eksistentiel selvaktualisering.