Ældrepleje

I Danmark er der næsten 200.000 borgere der modtager ældrepleje. Heraf bor omkring 42.000 ældre 65+ i plejebolig og 137.000 modtager hjemmehjælp. Det er ydelser som gives til nogle af de svageste i samfundet og som - i overensstemmelse med de bærende principper for vores velfærdsmodel - benyttes på tværs af sociale skel. Ældrepleje-sektoren er ydermere væsentlig ud fra et arbejdsmarkeds- og uddannelsesperspektiv ved at beskæftige mere end 100.000 medarbejdere og 15.000 elever på Social- og sundhedsskolerne. Men også fra et velfærdsperspektiv er ældreplejen interessant som udtryk for vores fordeling af ansvar mellem stat, familie, civilsamfund og marked, såvel som udtryk for den kønnede fordeling af omsorgsarbejdet. Til forskel fra andre lande har vi en relativ generøst tildeling af ydelser og det er staten – eller rettere sagt – kommunen som er den vigtigste aktør og familien supplerer denne indsats. Omsorgsarbejdet er dog stadig kønnet ved at det lønnede omsorgsarbejde fortrinsvis udføres af kvindelige social- og sundhedsuddannede medarbejdere.
Dette kapitel handler om disse perspektiver ved ældreplejen , men går også bagom ved at undersøge hvad der former vores opfattelse af den gode alderdom og dermed den gode ældrepleje, som i dag i langt højere grad end tidligere skal aktivere og understøtte den ældre i at være selvhjulpen. Ældreplejen er derfor også et billede på hvad der er de bærende værdier i socialpolitikken og hvordan vi tænker ressourcerne i samfundet skal fordeles. Udviklingen i ældreplejepolitikken er ligeledes udtryk for nogle af de forvaltningstendenser som har præget den offentlige sektor og som har betydet at ideer om standardisering, marketisering , men også øget brugerindflydelse, har præget området. Ældreplejen har traditionelt haft en særlig betydning som et område hvor der ikke sættes spørgsmålstegn ved retten til at modtage ydelser og hvor der på tværs af politiske skel og blandt borgerne generelt er opbakning. Men som vi også ser på i kapitlet betyder den aldrende befolkning og øget pres på de kommunale budgetter fra andre udgiftsområder, en tendens til at justere og prioritere i ældreplejens ydelser.