Project Details
Description
Opbygningen af Urban Tech Lab på Institut for Mennesker og Teknologi har til formål at udvikle og anvende teknologibaseret dataindsamling som grundlag for bæredygtig planlægning og udvikling af byer. Laboratoriet er tæt knyttet til Den Humanistiske Teknologiske Bacheloruddannelse og by-orienterede uddannelser (Nordic Urban Planning, Spatial Designs and Society, Geografi, Plan By Proces, og den kommende By & Plan). Der opbygges et spirende forskningsmiljø med fokus på teknologibaseret vidensproduktion om urbane rum, herunder eye-tracking, sensorer og apps. Det sker i samspil mellem forskere, studerende og virksomheder for at skabe et videns- og metodegrundlag til planlægning af by, rum og steder.
Urban Tech Lab er udtænkt i mødet mellem forskeres behov for metodeudvikling og forståelse af byen, og studerendes ønske og behov for at eksperimentere med teknologier der enten er, eller muligvis vil blive, anvendt i byudvikling. Urban Tech Lab vil i første omgang tjene som basis for udvikling af en workshop, der kan udbydes på Humtek fra foråret 2022, og kan indgå som delelement i eksisterende kurser i Smartcity og bydesignkurser. På sigt vil der kunne være tale om at udvikle f.eks. sommerskoler eller andre kursusforløb. Derudover kan Urban Tech Lab kobles til de ordinære studieprojekter (PPL) på RUC. Kombinationen af særlige workshops, kursus, projektarbejde vil udgøre en innovativ udmøntning af RUC’s pædagogiske model med problemorienteret projektlæring. Forløbet knytter ligeledes an til universitetets ambition om at være relevant i forhold til at løse virkelighedens problemer ved at indgå i ny-skabende samarbejder med eksterne aktører. Urban Tech Lab retter sig mod forskere og studerende, der har en interesse for at arbejde med Urban teori, metoder, værktøjer og analysemodeller.

Key findings
Workshop afholdt. Udstyr bruges i projekter, specialer og af forksere
Status | Active |
---|---|
Effective start/end date | 01/09/2021 → … |
Funding
- Carlsbergfondet: €30,922.17
- Roskilde Universitet: €25,548.00