Unge og arbejdsløshed

Unge og arbejdsløshed



I en 2 ½ årig periode – fra november 1981 til maj 1984 arbejdede Peter Olsén og jeg sammen om projektet ”Unge og arbejdsløshed”. Det empiriske arbejde lå i 1982. Projektet var i 2 år finansieret af Statens Samfundsvidenskabelige Forskningsråd (SSF). Projektet var vores første empiriske forskningsprojekt, og ud over hvad det resulterede i i sig selv, blev det et vigtigt afsæt for vores senere udvikling af en særlig aktionsforskningsmæssig tilgang.



Forskningsprojektet Unge og arbejdsløshed blev formuleret og gennemført i en periode hvor der også forskningsmæssigt var et særligt fokus på ungdomsarbejdsløsheden. Vi ønskede at dreje synsvinklen i forhold til den fremherskende forskning på området ved ikke at forholde os til de (unge) arbejdsløse ud fra en deficitopfattelse. I stedet ville vi give rum for at deres muligheder eller potentialer kunne træde frem.



Teoretisk havde projektet afsæt i kritisk samfunds- og hverdagslivsteori og en psykoanalytisk inspireret socialpsykologi. I vores empiriske tilgang var vi inspireret af Thomas Leithäusers og Birgit Volmergs model for en hermeneutisk fortolkningsvidenskab, baseret primært på temacentrerede gruppediskussioner. Leithäuser og Volmerg formulerede deres forskningstilgang i relation til teorien om ”hverdagsbevidstheden” og ønskede empirisk at kunne udarbejde hverdagsbevidsthedens – blokerende – mekanismer. Derfor satsede de på at skabe undersøgelsessituationer der strukturelt reproducerede hverdagens restringerede praksissituationer. Vi ville derimod skabe situationer der kunne bryde disse typiske hverdagssituationer. I den henseende var vi – abstrakt – inspireret af fremtidsværkstedet som vi introducerede i Danmark på dette tidspunkt, men som vi endnu ikke fik tænkt ind i vores forskningsdesign.. Empirisk arbejdede vi i en 3 måneders periode – nogle timer en dag om ugen (vi havde fået stillet deres undervisningstimer i samfundslære til rådighed) – med en gruppe unge arbejdsløse der var ansat på et arbejdsløshedsprojekt i en Københavnsk forstadskommune.



Det forløb meget anderledes end vi havde regnet med. De unge ville ikke høre tale om at vi skulle optage vores samtaler med dem på bånd. Så vi lod båndoptagerne blive i tasken. Vores samvær med de unge udvidedes til ud over gruppesamtaler også at omfatte en slags deltagerobservation idet de inviterede os til arbejde med dem på de værksteder som var det vigtigste socialpædagogiske element i arbejdsløshedsprojektet. På den måde antog projektet – i et forskningsmæssigt perspektiv – ufrivilligt karakter af en slags feltforskning. Vi lavede også en form for ”feltdagbog”, men især udviklede vi hvad vi den dag i dag vil betragte som en unik fastholdelsesmetode. Efter de ugentlige møder med de unge på projektet lavede vi sammen med udgangspunkt i stikord vi havde noteret ned undervejs, systematiske rekonstruktioner af samtalerne, frit indtalt på bånd der så senere blev skrevet ud. I disse indtalinger bestræbte vi os på at skabe en forløbsmæssig og scenisk præcis rekonstruktion af situationerne. Det var vores centrale empiriske materiale som dannede grundlag så vel for vores analyse som for vores fremstilling af erfaringerne med projektet.



Mens vi arbejdede med projektet og i en periode efter det verserede foreløbige dele af vores analyser, og projektet blev ret omfattende diskuteret især blandt ungdoms- og arbejdsløshedsforskere og i socialpolitiske interesserede kredse. (Et eksempel på projektets genklang i forskningsdebatten er artiklen Som man råber i skoven får man svar – om reproduktion og modproduktion af erfaringer af John Cederstrøm, Lejf Moos og Johnny Thomassen, Unge pædagoger 4/1985.) Den endelige 2-binds-rapport blev imidlertid ikke publiceret, men forblev en ”grå publikation”. Vi får ind imellem stadig forespørgsler på den og til projektet, og vi har derfor besluttet at gøre dem elektronisk tilgængelige. Tilsvarende med en lille oversigtsartikel der giver en kort beskrivelse af centrale empiriske resultater.



Publikationer

Projektbeskrivelse, teoretiske, metodologiske og metodiske forarbejder er, alle med forfatterangivelsen: Peter Olsén og Birger Steen Nielsen, publiceret i en række artikler i tidsskriftet Udkast, mens det gennemførte projekt er fremstillet i de tre anførte publikationer der vil blive gjort/er tilgængelige på nettet:



Unge og arbejdsløshed. Arbejdsløshedens psykologiske betydning for de seneste generationer af unge, Udkast. 9/3-4. København 1981



Positivistisk empiri som virkelighedsreduktion, Udkast 10/2. København 1982



Fremtidsværksteder, Udkast 11/1. København 1983



Forandring og erkendelse. Positivismekritik og forskning i hverdagsbevidsthed, Udkast 11/1. København 1983



Mere demokrati 1. Erfaringsberetning. København 1984



Mere demokrati 2. Teoretiske forsøg. København 1984



”Dum i arbejde”? – Mere Demokrati! Om projektet ”unge og arbejdsløshed”. København 1986