Unge i udkanten - om rødder, ruter og strategier i et sundhedsfremmeperspektiv

Der er store regionale forskelle i befolkningens helbredstilstand i Danmark. Dette ses bl.a. på middellevetiden fordelt på kommuneniveau hvor fx Lolland kommune placeres i gruppen af kommuner med borgere, der har den korteste middellevetid for både mænd og kvinder nationalt set. I ’udkantskommuner’, er det ligeledes velkendt, at manglen på arbejde, afstand til services og generel affolkning udgør store udfordringer for lokalsamfundene. Når der dertil lægges, at være uden beskæftigelse udgør den måske tungeste determinant i relation
til social ulighed i sundhed, er der al mulig grund til forskningsmæssigt, kvalitativt at fokusere på unge (her afgrænset til unge i en transitionsfase, tilknyttet en ungdomsuddannelse), der bor i udkantsområder – hvordan ser deres hverdagsliv ud? Hvordan motiveres deres valg af uddannelse?
Hvem flytter – fx for at tage uddannelse – og hvorfor? Hvem fastholdes på stedet og dermed ofte i potentielt ringere sundhedstilstand end dem, der via social mobilitet flytter og hvordan kan man med baggrund i kvalitativ viden om de unges hverdagsliv arbejde for at styrke deres stedstilknytning?