Psycho-education

Gennem to år følges en gruppe sygeplejersker og social-og sundhedsassistenter i deres arbejde med at kommunikere med patienter og pårørende om patienters hverdagsliv og muligheder med en psykisk sygdom

psykoeducation i relation til sygdom og hverdagsliv giver mest mening, når den foregår i situationer, hvor det falder naturligt at inddrage såvel videnskabelig- som erfaringsbaseret viden. Skal den sundhedsprofessionelle kunne det, så skal hun både have et højt vidensniveau og en kritisk refleksiv distance til sin egen praksis. Det kan opnås gennem kollegial supervision, når tillid og respekt i personalegruppen er på plads.