Projektets formål er at fremme unges motivation, lyst og mod til at påbegynde en erhvervsrettet uddannelse. Som led i projektet etableres meningsfulde prøvehandlinger på virksomheder ud fra de unges interesser, og der søges etableret arbejds- og interessefællesskaber med mentorer for de unge. Desuden vægtes vejledning af de unge til fritidsjob, praktikforløb, lære- og elevpladser, uddannelse og ansættelse i virksomheder.
Det er projektets målsætning at udvikle modeller for rekruttering af unge i alderen 15-30 år til gennemførelse af prøvehandlinger i virksomheder samt at etablere netværk, arbejds- og interessefællesskaber med mentorer og guides, som kan fremme unges motivation, lyst og mod til at påbegynde en erhvervsrettet uddannelse. Hvor det er perspektivrigt kobles prøvehandlinger i virksomheder med besøg eller supplerende kursusaktiviteter på en uddannelsesinstitution, f.eks. Forberedende Grunduddannelse (FGU), Teknisk skole eller Business College.
De unge rekrutteres fra Boligselskabet Sjællands boligafdelinger i henholdsvis Roskilde, Ringsted og Køge (inklusiv Borup), primært fra afdelinger som er omfattet af den aktuelle boligsociale helhedsplan.
Det er projektets ambition, at erfaringer og metoder, som viser sig velegnede i forhold til at fremme unges motivation og kompetenceudvikling i forhold til at påbegynde en uddannelse eller få en tilknytning til arbejdsmarkedet, søges skaleret i forhold til flere lokationer og flere unge.
Status | Active |
---|
Effective start/end date | 01/11/2023 → 31/12/2024 |
---|
In 2015, UN member states agreed to 17 global Sustainable Development Goals (SDGs) to end poverty, protect the planet and ensure prosperity for all. This project contributes towards the following SDG(s):