Prekarisering og akademisk arbejde

Project: Research

Description


Projektbeskrivelse:
Forsknings-undersøgelse af udbredelsen af ”prekære arbejdsforhold” på det akademiske arbejdsmarked – deres subjektive implikationer og konsekvenser for fagpolitik og faglig organisering.
Undersøgelsen skal belyse og analysere karakteren og konsekvenserne for det akademiske arbejde af udbredelsen af det, der er blevet kaldt ”prekære arbejdsforhold”. Sådanne forhold er relateret til vidtgående ændringer af ansættelsesformer og -betingelser og reguleringen heraf. Det omfatter generelt mere usikre ansættelsesforhold, tidsbegrænsede eller opgaveafgrænsede ansættelser, voksende brug af vikarer, løntilskudsordninger, varetagelse af normale arbejdsopgaver på frivillig ulønnet basis mm. Og det kan for den enkelte indebære risici for tab af udviklingsperspektiver og berøre den faglige identitet.
Udvalgte punkter skal undersøges i en kvalitativ analyse. Hovedsigtet er at kaste lys over de berørte personers handlestrategier, oplevelser og forståelser af deres arbejde og arbejdsmuligheder i lyset af disse ændringer - herunder hvordan man betragter fremtidige karrieremuligheder og relationerne mellem arbejde og familie.
Undersøgelsen skal beskæftige sig med, hvilken betydning ændringerne i ansættelses- og arbejdsforhold kan få for de berørtes livsperspektiver – i forhold til (deres ageren på) arbejdsmarkedet, men også i en bredere forstand. Der er grund til at antage, at den voksende ”prekarisering” af arbejdsforholdene skaber en – ofte belastende - usikkerhed i forhold til de grundlæggende eksistensvilkår og dermed også til det enkelte menneskes fremtidsforestillinger, forhåbninger og livsførelse. Men vi ved ikke meget om, hvordan dette subjektivt opleves og bearbejdes, hvordan den enkelte forstår sit fremtidige arbejdsliv, om man opfatter de prekære betingelser som uundgåelige
eller måske som noget, der er omstridt, og hvor andre veje kunne være mulige. Vi ved heller ikke, i hvor høj grad dette fremvoksende ”flydende” og usikre arbejdsmarked evt. også hos nogle forbindes med forestillinger om en friere og mere åben fremtidshorisont; eller om sådanne forestillinger ændres i takt med, at mulighederne synes at lukke sig. Aftegner der sig mønstre eller tendenser, og hvordan fordeler forskelle sig på forskellige individer eller ”grupper” eller former for arbejde.
Undersøgelsen skal endvidere belyse, hvilken betydning ”prekariserings-tendenserne” kan få for selve arbejdet, dvs. for ændringer eller ny-definitioner af arbejdsopgaver, organisering og samarbejde, selve arbejdets kvalitet, ”den akademiske faglighed”. Det er en tese, at fagligheden er under forandring og ofte opleves som værende ”under pres”, dvs. i fare for at miste bredde og kvalitet. Det sker samtidig med en øget ”akademisering” af mange arbejdsområder - hvad der alment måske kan betragtes som en opkvalificering - men uden at dette nødvendigvis går hånd i hånd med en opkvalificering af den enkeltes akademiske arbejde. Den konkrete kvalitet afhænger altid af de konkrete betingelser: arbejdsdelinger og samarbejdsbetingelser, indflydelse og tidsrammer for udførelsen af arbejdet.
Vi mener, det er vigtigt at sammenholde disse to dimensioner, hvis man skal danne sig et adækvat billede af faglige akademiker-organisationers fremtidige opgaver og muligheder. For den enkelte er der en uløselig sammenhæng mellem de to dimensioner. Det er muligt at spørgsmålet om selve arbejdets kvalitet umiddelbart træder i baggrunden, hvis det er problematisk overhovedet at få et arbejde eller blot ”at få foden inden for” på arbejdsmarkedet. Men de to sider hænger sammen, og udformningen af en eksplicit politik i forhold hertil vil have afgørende betydning for, hvad nuværende og kommende medlemmer vil/kan forbinde med værdien af en kollektiv, faglig organisering.
Det her skitserede felt er stort og uhomogent og relativt konturløst. Det vil være nødvendigt at vælge nogle afgrænsede områder, som kan gennemlyses ved eksemplariske nedslag i det almene problemkompleks, eksempelvis inden for kulturområdet, universiteter og den kommunale sektor. De bør spænde over både offentlige og private dele af arbejdsmarkedet, så vi får mulighed for at belyse både forskelle og ligheder. Det vil være nærliggende at lægge en særlig vægt på unge, relativt nyuddannede, men også – måske i mindre omfang – på folk der er etablerede på arbejdsmarkedet, og som oplever de igangværende ændringer som indgreb i deres hidtidige arbejde og arbejdsbetingelser. Endvidere vil det være relevant at se på en kønsdimension: er der forskelle og mønstre i måden, mænd og kvinder rammes, oplever og forholder sig til de nye tendenser på?

Undersøgelsen vil i det empiriske være kvalitativt funderet i form af forskellige former for interviews og med inddragelse af ”værkstedsarbejde” med grupper af personer, der er relevante for undersøgelsens problemstillinger. Det kan både omfatte personer, der arbejder i prekære arbejdsforhold, arbejdsløse og personer i etablerede arbejdssituationer. Værksteder kan på en anden måde end traditionelle interviews producere indsigt i, hvordan arbejdsforhold opleves, forstås og vurderes af dem, der berøres direkte af dem. Et væsentligt perspektiv vil være, at værkstedsdeltagerne sammen kan formulere ønsker, forestillinger, ideer til alternativer til disse tendenser.
Den empiriske undersøgelse skal sættes i et analytisk-teoretisk perspektiv, hvor de beskrevne tendenser sættes i relation til og tolkes i forhold til mere omfattende samfundsmæssige og politiske ændringer i reguleringen af arbejdsmarkedet og i den samfundsmæssige arbejdsdeling – ændringer der er indskrevet i en over-national, i sidste ende global sammenhæng. Det er vores præmis, at en sådan omfattende forståelse af de igangværende ændringer i arbejde og arbejdsmarked er nødvendig, hvis man konkret vil diskutere og begrunde politiske og fagpolitiske orienteringer og strategier.
Undersøgelsen gennemføres af en projektgruppe ved Institut for Mennesker og Teknologi ved Roskilde Universitet. Gruppen, der vil være knyttet til instituttets forskningsgruppe i ’Arbejdsliv og Livslang Læring’, består af fire seniorforskere: lektor Janne Gleerup, professor Birger Steen Nielsen (leder af projektet), professor Peter Olsén og lektor Niels Warring.
Undersøgelsen påbegyndes i slutningen af 2014 og afsluttes i 2018.
Dansk Magisterforening yder en bevilling på kr. 500.000 til forskningsprojektet. DM stiller statistisk materiale til rådighed og vil være behjælpelig med rekruttering af deltagere/informanter blandt DM’s medlemmer til den empiriske del af undersøgelsen. Projektets gennemførelse og konklusioner finder sted som en fri forskningsproces, der er uafhængig af DM.
StatusFinished
Effective start/end date15/12/201401/04/2018