Investorers vurdering af ledelses- og bestyrelseskompetencer samt kvalitetsudvikling heraf

  • Conradsen, Maria Bosse (Project participant)

Project: Research

Project Details

Description

Målet er at forske i et område der er svagt beskrevet, og sætte fingeren på en helt central faktor for virksomheders overlevelse og succes.
Ph.d.-studiet udføres af Maria Bosse, der har en kandidatgrad i sociologi og virksomhedsledelse fra Roskilde Universitet. Over de næste tre år vil hun gå dybere ned i nogle af de virksomheder, som CAT allerede har investeret i, eller som CAT fremover vil investere i.
Kim Ove Olsen, administrerende direktør i CAT, ser frem til de resultater, som projektet kan afdække:
- Vi har en række faste betingelser, som skal opfyldes i forbindelse med investeringer. Det gælder fx et krav om, at produktet eller forretningsideen er så unik, at den kan patenteres. Der skal også være et stort økonomisk vækstpotentiale og muligheder for eksport. Det er alt sammen meget konkrete krav. Men når det kommer til at fastsætte kravene til ledelsens kompetencer, er det straks mere kompliceret. Med Maria Bosses projekt forventer vi at nå frem til en mere sikker vurdering af den menneskelige faktor i en iværksættervirksomhed.
Hypotesen er; at der i venturekapital virksomhederne findes en 'tavs viden', som har et unikt indhold, der kan belyses og beskrives ved analyse af praksis og teori der anvendes. På baggrund heraf kan der opstilles metoder til at kvalitetsudvikle de centrale processer.
Den overordnede problemstilling lyder som følger:
Hvilke metodiske fremgangsmåder kan der udvikles, med baggrund i CAT's og andre venturekapitalvirksomheders eksisterende viden og praksis, til kvalitetsudvikling og kvalitetsvurdering af ledelses og bestyrelseskompetencer i vækstvirksomheder?
StatusFinished
Effective start/end date01/08/201122/11/2014