Improving Wellbeing through Conceling for children and young people

This project addresses the increasingly pressing societal challenge of poor wellbeing among
children and young people (CYP) by exploring the following overall research question:
How can low-threshold civil society counseling services support the wellbeing of vulnerable children
and young people?
We explore this through an embedded convergent mixed methods design which will ensure width
and depth in the results generated and allow for insights into the current impact of the counseling,
as well as its yet un-utilized potentials and how these potentials may be realized. The research is
organized in three work packages (WPs); a quantitative, a qualitative and a synergy WP. We
prioritize close collaboration with the practice field as well as involvement of the users throughout
the project. Hereby, we aim for vital contributions both to the research field, and a practice field,
longing for this research to improve their counseling, thus supporting CYP’s wellbeing.

antal henvendelser til civilsamfundets mange rådgivningstilbud såsom headspace, Børnetelefonen,
SletDet o.a.. Rådgivningerne yder hver dag rådgivning gennem chat, sms, telefon, brevkasse og
fremmøde. Rådgivningerne er ofte anonyme og tilbuddene beskrives som lavtærskeltilbud – altså
tilbud, hvor børn og unge ikke skal visiteres, men kan møde op eller tage kontakt uden aftale eller
henvisning. Det særlige er, at børnene/de unge selv rækker ud efter hjælp. Desværre ved vi meget
lidt om, hvilke potentialer og virkninger, denne type rådgivning har. Derfor vil et samarbejde mellem
Roskilde Universitet og RådgivningsDanmark (en brancheorganisation for 80
rådgivningsorganisationer) undersøge dette.
Projektet består af en kvantitativ og kvalitativ undersøgelse. Den kvantitative del vil gennem
spørgeskemaer undersøge, hvordan rådgiveradfærd, alder, køn og problemets sværhedsgrad har
indflydelse på brugernes trivsel, handlekapacitet og livskvalitet. Den kvalitative del vil interviewe 20
børn og unge for at undersøge, hvad deres oplevelse var af rådgivningen, hvorfor de søgte
rådgivning, og hvad de gjorde bagefter. Samlet skal forskningsprojektet skabe ny viden om
rådgivningens virkning og herved bidrage til, at rådgivningsfeltet bliver klædt bedre på til at gøre en
positiv forskel på alle de børn og unge, der rækker ud.