Project Details

Description

Tidligere forskning har peget på vigtigheden af de sanselige og følelsesmæssige oplevelser for at kunne dyrke socialt og økologisk bæredygtige relationer i det pædagogiske arbejde med skovens ikke-menneskelige aktører, f.eks. med dyr, planter, svampe, vejret, såvel som menneskeskabte artefakter. Dette møde med ’naturen’ kan netop få betydning for børnenes såvel som voksnes personlig udvikling som central led i den gensidige sociale omsorg, der sker mellem pædagogerne og børnene. Dog kan disse erfaringer med at sanse og føle skovens ’imødekommenhed’ opleves som vanskelige at sætte ord og begreber på.

Dette forskningsprojekt derfor ønsker at udforske denne sanselige og følelsesmæssige dimension af naturoplevelser og sætte yderligere ord og begreber på dette. Projektet kobler deltagende observation i naturrelaterede hverdagspraksisser i daginstitutioner med fælles analyseprocesser mellem forskere og pædagoger. Hensigten er bl.a. at udforske, hvorvidt og hvordan den sanselige og følelsesmæssige dimension af naturoplevelser kan udvides til daginstitutionens indendørs praksisser.

Dette forskningsprojekt er en del af et større projekt tilknyttet Center for Daginstitutionsforskning (CeDif) med titel Emotionalitet som potentiel fælles rigdom i pædagogers og børns daginstitutionsliv: En kvalificering af æstetiske, normative og naturrelaterede aspekter af emotionel gensidighed i daginstitutionslivet.
StatusActive
Effective start/end date01/02/202331/01/2025