Activities per year
Project Details
Description
Mange klima- og miljøproblemer har at gøre med hvordan vi bruger jorden. Jordressourcen og dens anvendelse er en afgørende faktor for blandt andet fødevareproduktion, tilgængelighed af vandressourcer, råstofudvinding, beskyttelse af biodiversitet, klimatilpasning og carbon capture, bosætning, rekreation og erhvervsudvikling. Størstedelen af det danske terrestriske overfladeareal anvendes til jordbrugsformål, herunder primært landbrug med kornafgrøder og vedvarende græs samt skovbrug. Fordi samfundet har behov for en bred vifte af økosystemtjenester fra disse arealer, foregår produktionen af fødevarer, fibre, træprodukter og brændsel under hensyntagen til samtidig leverance af økosystemtjenester som eksempelvis rent drikkevand, klimatilpasning, beskyttelse af biodiversitet og sunde, attraktive bosætningsforhold for mennesker. Det stiller store krav til arealernes multifunktionelle forvaltning og drift, herunder (1) lokalisering af arealanvendelser på de bedst egnede tilgængelige arealer; (2) optimering af synergier mellem arealanvendelser der foregår på samme arealer; (3) minimering af negative effekter mellem arealanvendelser der foregår på de samme arealer. Ensidig og uhensigtsmæssig arealanvendelse er på den baggrund en af de primære grunde til forringelse og tab af økosystemtjenester fra vores landskaber i dag. Der kan derfor forventes betragtelige langsigtede fordele for såvel produktion, miljø og natur, hvis optimeret disponeringen af jordressourcen styrkes. Vi afsøger i projektet hvordan langsigtet strategisk planlægning for multifunktionel arealanvendelse i landzonen kan iværksættes, i samarbejde mellem ejere, jordbrugere og offentlige myndigheder.
I projektet udvikles, afprøves og valideres en ny metode til helhedsorienteret arealplanlægning som tager afsæt i jordressourcens potentialer og vilkår for arealanvendelse. Metoden udvikles og afprøves gennem en kortlægning af potentialer og interesser for arealanvendelse i Region Sjælland. Projektet leverer på den baggrund det videnskabelige grundlag for estimering og kortlægning af vilkår og potentialer for arealanvendelse som udspringer af rumlige variationer i det terrestriske naturgrundlag. Projektet bidrager dermed til at synliggøre muligheder, rammer og synergier for fremtidens arealanvendelse i Danmark, samt med det forskningsmæssige grundlag for en ny model til kortlægning af geoøkologiske vilkår for strategisk planlægning af arealanvendelse.
Projektet er igangsat af Partnerskab for bæredygtig vandforsyning, som omfatter aktører og myndigheder i Region Sjælland. Danske Vandværker leder projektet i samarbejde med Region Sjælland. Roskilde Universitet leder det videnskabelige arbejde i projektet. Ved spørgsmål vedrørende projektet kontakt venligst lektor Andreas Aagaard Christensen, [email protected]

Status | Active |
---|---|
Effective start/end date | 01/01/2023 → 31/12/2024 |
Activities
-
Byplanmødet 2024: Klima og Kvalitet
Grindsted, T. S. (Participant)
3 Oct 2024 → 4 Oct 2024Activity: Participating in or organising an event › Organisation and participation in conference
-
DMI IPCC - Special Report on Climate Change and Cities
Grindsted, T. S. (Participant)
27 Aug 2024Activity: Participating in or organising an event › Participation in workshop, seminar, course
Press/Media
-
Massiv regn og snefald skaber dybe panderynker: Danskerne har fået et mere alvorligt syn på vejret
16/11/2023
1 item of Media coverage
Press/Media: Press / Media