Det ’afvigende’ som potentiel ressource en visionær tilgang til arbejdet med udsatte børn og unge

Børn, som vokser op under belastende forhold, udvikler sig typisk anderledes end andre børn. De kan både udvikle særlige egenskaber, eksempelvis højere grad af ansvarlighed, refleksivitet samt evne til at aflæse andre menneskers behov og hensigter og lidelser som eksempelvis angst, ensomhed og selvhad (Killén 2005, Thormann 2009, Misser, 2012). Imidlertid er det yderst
sjældent, at de særlige egenskaber, som disse børn har udviklet, bliver anerkendt som kompetencer og understøttet som en ressource i barnets videre udvikling. I stedet bliver de set som symptomer på ’fejludvikling’. Dermed bliver disse egenskaber og kompetencer noget, der skal kompenseres for og modvirkes, før barnet kan udvikle sig ’sundt’ i forstanden normalt. Normal bliver det mest ambitiøse mål, man kan forestille sig (se eksempelvis Hendry & Kloep 2004, Petersen 2010, Misse 2012).
I dette projekt stiller vi skabt på de særlige egenskaber, som disse børn og unge udvikler. Formålet er dels empirisk forankret teoriudvikling, dels udvikling og afprøvning af en konkret metode til at arbejde med disse børns og unges særlige egenskaber som ressource i barnets/den unges liv og udvikling.