Dette projekt undersøger de psykologiske og moralske konsekvenser for dem, der er eller bliver arbejdsløse under Corona-krisen. De arbejdsløse er placeret i midten af to radikale sammenfaldende forandringer. Socioøkonomisk hersker der nu ingen tvivl om, at den igangværende Corona-pandemi er ved at udvikle sig til også at være en samfundsøkonomisk krise i et omfang og hastighed, som ser ud til at overgå finans- og gældskrisen i 2008-10. Corona-krisen udgør en bekymrende game-changer på arbejdsmarkedet og derfor også, - og måske i særdeleshed - for arbejdsløse. Beskæftigelsespolitisk har krisen betydet, at den aktive beskæftigelsesindsats, der er blevet til over de seneste tre årtiers mange reformer, er suspenderet (Beskæftigelsesministeriet, 2020). Corona-krisen har betydet, at et helt andet sprog om arbejdsløshed er indført på rekordtid. Fra at være orienteret mod den enkelte arbejdsløses adfærd og ansvar er det under krisen italesat entydigt som et kollektivt efterspørgselsproblem. Den arbejdsløse oplever således en paradoksal sameksistens af øget økonomisk usikkerhed og mindre individuel ansvarliggørelse, kontrol og tvang. Corona-krisen er en unik historisk anledning til at undersøge radikale forskydninger i forholdet mellem økonomi, politik, moral og psykologi, og her bruger vi den enkelte arbejdsløses erfaringer som linse til at undersøge effekterne på mikroniveau af et sådant makropolitisk skifte.
Projektet undersøger hvordan det har været, og er, at være ledig under corona-krisen, og hvor den almindelige beskæftigelsesindsats i jobcentrene indtil for nylig har været sat på pause.