Annette Kamp

Professor, PhD, ansvarshavende redaktør for Tidsskrift for Arbejdsliv

  • Universitetsvej 1, 03.1-W

    DK-4000 Roskilde

    Denmark

Personal profile

Research

  • Velfærdsteknologier, arbejde og teknologi
  • Mening, identitet og faglighed i arbejdet
  • Omsorg, omsorgsarbejde og velfærdsprofessioner
  • Arbejde og velfærdsprofessioner i forandring
  • Brugerinvolvering, rehabilitering og forandring af velfærdsregimer
  • Nye ledelses- og organisationsformer og forandringer i arbejdslivet.
  • Køn, etnicitet og arbejde - mangfoldighed på arbejdspladsen
  • Tid, acceleration og grænseløshed i arbejdet

Jeg har siden min ansættelse som lektor på RUC i 2005 beskæftiget mig med de modsætningsfulde udviklinger i det moderne arbejdsliv. Dels udviklingen mod grænseløshed, individualisering og selvledelse. Dels den sideløbende udvikling mod standardisering og teknologistyret bureaukratisering af arbejdet. Samtidig er jeg sammen med andre kolleger optaget af at udvikle forståelser af temporalitet, som en ny vinkel til at studere vilkårene i det moderne arbejde.

I de senere år har mit fokus været på den arbejdet i den offentlige sektor som i disse år gennemgår en omfattende forandring og de konsekvenser det har for fag, professioner og arbejdsliv. Her har jeg forsket i ældreplejen, folkeskolen og psykiatrien, altså områder der kan karakteriseres som omsorgs-, emotionelt og relationelt arbejde. Med udgangspunkt i forskellige forskellige former for styring som sættes i værk, blandt andet i form af NPM, kvalitetsstyring, evidensbasering, teamorganisering mv. interesserer jeg mig for hvordan det udfordrer, understøtter eller skaber nye betingelser for etablering af mening og identitet i arbejdet.

Aktuelt er jeg optaget af nyere transformationer af velfærdsstaten og den velfærdsstatslige service, hvor brugere og borgere i stigende grad forventes selv at påtage sig ansvaret for selvmonitorering, pleje og behandling, og hvor de professionelles position og viden tilsvarende udfordres. Jeg leder et større forskningsprojekt om Velfærdsteknologier, som tildeles en vigtig rolle i denne transformation, hvor vi undersøger hvordan velfærdsteknologier er med til at forandre relationer og omsorgsgeografier samt mening og identitet i pleje og omsorgsarbejdet. Forståelser af samspillet mellem teknologi og arbejde i specifikke kulturelle og samfundsmæssige kontekster er altså i fokus.

Jeg underviser og vejleder indenfor Arbejdsliv, Sundhedsfremme og sundhedsstrategier samt Sociologi.     

Publication network

Recent external collaboration on country/territory level. Dive into details by clicking on the dots or