I ugens episode af Verden ifølge RUC taler Mathias med Thomas Søbirk Petersen, der er en af landets førende stemmer i etiske debatter og professor i filosofi ved Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab på RUC. Han har i hans forskning særligt fokuseret på retsfilosofi.
Vi straffer mennesker i vores samfund. Det er en nødvendig del af at opretholde vores samfund, og vi accepterer det. Men hvorfor og hvordan gør vi det? Thomas bruger netop sin ekspertise i etik til at stille disse spørgsmål, forstå udfordringerne og komme med alternativer.
Vi kommer rundt om grundprincipperne indenfor straf, hvilke etiske udfordringer der er ved straf og hvordan vi kan straffe på en bedre måde i fremtiden.