Danmark burde i kraft af sin nationalhistorie, som byder på et af verdens ældste monarkier, være i stand til at tiltrække udenlandske turister i langt højere grad, end det er tilfældet. Men den danske kultur står for blot fire procent af turismeforbruget, der til sammenligning tegner sig for 40 procent af den globale turisme. Årsagen er, at vi har forsømt den danske kulturarv i kampen om udenlandske turister, mener eksperter. Ifølge forsker i turisme ved Roskilde Universitet Michael Haldrup har Danmark vanskeligt ved at gøre vores kulturarv interessant for andre end os selv. Meget af debatten om vores kultur og kulturarv handler om dannelsen af Danmark som nationalstat, og det er nemt at afkode for danskerne, der er vokset op i det danske uddannelsessystem, men for folk udefra er det ofte meget svært at relatere til denne fortælling og finde den relevant eller interessant, fortæller Michael Haldrup.
Period | 28 Feb 2011 |
---|