Vi elsker at opfatte os selv som rummelige, tolerante og imødekommende, venlige mennesker. Men faktum er, at flere og flere lande og flere og flere samfunds- og befolkningsgrupper lukker sig om sig selv - spærrer af på forskellige vis. Der er Kulturmøde på Mors denne weekend, under temaet At Lukke Op, og i den anledning tænker Supertanker over, hvad det er, der skal lukkes op, hvorfor det er blevet lukket i til at begynde med, og selvfølgelig hvilken rolle kulturen (bredt set) spiller i oplukningen.
Medvirkende: Christian Have, indehaver og kreativ direktør i Have PR. Sune Lægaard, lektor i praktisk filosofi på Roskilde Universitet.