Lediger skal skovle sne: nyttejobs

Press/Media: Press / Media

Description




Danskerne: Ledige skal skovle sne

Regeringen har bred opbakning til sit forslag om at sende ledige ud i såkaldte nyttejob. Syv ud af ti danskere bakker op, og kun blandt Enhedslistens vælgere er der flere modstandere end tilhængere. Alligevel skal beskæftigelsesministeren være meget opmærksom på, hvordan hun sælger nyttejobbene til vælgerne, vurderer forsker.


GØR DIN PLIGT Danskerne er parat til at sende tusindvis af arbejdsløse ud for at rydde sne, fjerne skrald i parker eller klippe hække for pensionister. Så mange som 71 procent af danskerne ønsker arbejdsløse på kontanthjælp sendt ud i såkaldte nyttejob, viser en ny måling udført for A4. Kun blandt Enhedslistens vælgere er der modstand mod de nyttejob, som regeringen vil indføre med sin reform af kontanthjælpen. Og selv modstanden fra Enhedslisten kan vendes, afslører Enhedslistens arbejdsmarkedsordfører.

Ifølge undersøgelsen, som er gennemført blandt 1011 danskere af YouGov for A4, tager kun 14 procent af danskerne afstand fra nyttejob.

Professor og arbejdsmarkedsforsker John Andersen fra Roskilde Universitet har gennem mange år forsket i beskæftigelsespolitik. Han mener, der er flere forklaringer på danskernes opbakning til nyttejob.

»Når der er så bred opbakning til at indføre nyttejob, har det vel to forklaringer. En gruppe vil sige, at ’det er sandelig på tide, at kontanthjælpsmodtagerne skal lave noget for pengene’, mens en anden gruppe glæder sig over, at ledige med dette tiltag får en form for jobgaranti,« siger John Andersen, og fortsætter:

»Ordningen med fleksjob har vist, at der er kæmpe interesse for at kunne arbejde på særlige vilkår. Samtidig er der jo sparet masser af almindelige jobfunktioner væk i den offentlige sektor, som der er behov for at genindføre. Det helt afgørende er derfor, om det bliver fornuftige nyttejob - på fornuftige vilkår.«




Den runde formulering generer Christian Juhl, som siger:

Unge må gerne presses

Selv om regeringen har så bred opbakning fra vælgerne, skal Mette Frederiksen dog være meget opmærksom på, hvordan hun får ’solgt’ nyttejobbene til vælgerne, vurderer John Andersen fra Roskilde Universitet.

»Regeringen går en meget svær balancegang med sit forslag til reform. På den ene side bliver der lagt stor vægt på at give ledige en mere individuel indsats for at få dem i job eller uddannelse. På den anden side sælger regeringen også reformen på disciplinering af ledige og på, at man med reformen sparer nogle penge,« siger John Andersen.



Subject

kontanthjælpsreform
Period11 Mar 2013

Media contributions

1

Media contributions

  • TitleLediger skal skovle sne: nyttejobs
    Media name/outletUgebrevet A-4
    Media typePrint
    Date11/03/2013
    Producer/AuthorIver Houman Andersen
    PersonsJohn Andersen