Flere kvinder i mandefag

Press/Media: Press / Media

Description

50 procent flere kvinder end for et år siden har topstillinger i den danske it-verden, og rederibranchen oplever også en stigning. Der er flere kvindelige ledere på topniveau i brancher, der hidtil har været præget mænd i habitter. En undersøgelse, brancheforeningen IT-branchen står bag, viser, at seks procent af direktørstolene i de danske it-virksomheder er besat af kvinder mod fire procent for et år siden. Men 94 ud af 100 direktører er fortsat mænd. - Det er intet jordskred, men i år har vi set en vækst på 50 procent, så seks procent af de administrerende direktører er nu kvinder. Der begynder at ske noget efter ti år med stort set udelukkende stagnation, siger Camilla Bonefeld-Dahl, adm. direktør for MB IT-Consulting og formand for styregruppen af kvindelige ledere i IT-branchen til Business. Danmarks Rederiforening melder ud om samme tendens. At der kommer flere kvinder ind i brancher inden for mandefag begrunder Karen Sjørup, lektor ved Roskilde Universitet inden for kønsroller på arbejdsmarkedet, med, at kvinder kan »noget andet« end mænd. - Generelt set fokuserer mandlige ingeniører mere på den tekniske ledelse, mens kvinder er bedre til den mere personlige ledelse inden for HR, kommunikation og personale, siger hun. Undersøgelsen fra it-brancheforeningen viser nemlig, at flest personaledirektører er kvinder. 61 procent af personaledirektørerne er kvinder, mens kun 34 procent har en direktionspost. Færrest har en stilling som it- og salgs- direktør.
Period7 May 2009

Media coverage

1

Media coverage