Det glade varemærke hitter stadig

Press/Media: Press / Media

Description

Den lille havfrue, Lego, Tivoli, hygge ... så er det vist slut på listen af danske varemærker. Eller? Faktisk er et af de stærkeste et lille protestmærke, der kom til verden for 35 år siden og siden er blevet verdens mest udbredte symbol på kampen mod atomkraft . Bag mærket stod Anne Lund og Søren Lisby tilbage i 1975. Anne Lund har senere forklaret, at den glade sol med det høflige budskab var tænkt som en eftertænksom protest. Nej tak er noget man siger, når man faktisk har tænkt over tingene og besluttet, at sådan skal det ikke være. Og den smilende sol - så 70' er-agtig den end må forekomme i dag - var noget helt særligt i 70' erne, hvor symboler var noget med knytnæver, kampråb og meget bastante udgaver af ' eddermame nej'. Professor Kim Schrøder, lektor i sprog og kultur ved Roskilde Unviersitet mener, at protestens varemærke, brand, er et af de stærkeste danske overhovedet. » Der er noget underspillet ved det høflige budskab. På den måde lægger det sig i tråd med for eksempel Avis' ' We try harder' og Carlsbergs ' Possibly the best beer in the World'. Det er venligt og let genkendeligt, og jeg kan ikke komme i tanke om noget andet visuelt budskab, der i sig selv rummer så meget, « siger han.
Period16 Nov 2010

Media coverage

1

Media coverage