Det æstetiserede byrum: Stedsans på P1

Press/Media: Press / Media

Description

Verdens byplanlæggerøjne er rettet mod halvanden kilometer Nørrebro. Den Københavnske bydel har fået en plads, som inspirerer og udfordrer tankegangen hos dem, der forsøger at indrette byerne, så de egner sig til menneskers udfoldelse.
Kulturmøde
Superkilen er navnet og den kiler sig ind mellem beboelsesblokkene i det nordvestlige København, hvor begreber som mangfoldighed, integration og kulturmøde udleves i højeste potens.

På venstre side ligger Mjølnerparken, der af medier omtales som indvandrer-ghetto, på højre side den sortmalede skolebygning, som passende fik navnet Den Sorte Skole, da den blev bygget for ikke så mange år siden.

I forbindelse med anlæggelse af Superkilen har kunstnergruppen Superflex søgt at afspejle den lokale multietnicitet ved at invitere mere end 50 forskellige lokale borgere til at anbringe effekter fra deres oprindelsesland. De skaber et symbolsk iscenesat samvær og skal tjene til at give de enkelte borgere et stærkere ejerskab til stedet.

Det kommunikative byrum
Kristine Samson underviser i Performance Design på Roskilde Universitet og har et særligt fokus på hvordan kunsten anvendes i det offentlige rum, og hvordan man i stigende grad æstetiserer byrummene ved at montere dem med symboler og pode dem med intentioner om det sunde, gode udeliv.

Hun ser Superkilen som et moderne eksempel på hvordan byindretning formidler intentionerne ved at inddrage alle tænkelige kommunikationsplatforme.
Ikke bare selve indretningen med dens anvendelse af faciliteter og symbolistiske installationer.

Også internet og smartphone-applikationer er taget i anvendelse for på den måde at skabe opmærksomhed, indsigt og engagement i projektet og dets iboende historier.
Intentionen.
I følge Kristine Samson er der en stigende tendens til at man vil skabe disse æstetiserede byrum, hvor indretningens intention lægges meget tydeligt frem.
Så tydeligt at der kan være en risiko for at intentionen modarbejder borgernes lyst til at anvende byrummet efter den oprindelige hensigt.
Og bevæger man sig nogle få hundrede meter væk fra Superkilen befinder man sig ved Nørrebro Station i et byrum, som ikke er en forestilling, men er skab af levet liv.

De to byrum er grundlæggende forskellige, men måske rummer de tilsammen et profeti om fremtidens by, som en vekslen mellem funktion og fornøjelse.

Subject

Stedsans
Period2 May 2013

Media contributions

1

Media contributions

Keywords

  • Urban design
  • participatory design
  • human factors
  • aesthetic experiences
  • urban branding
  • multiculturalism