Mange østtyske forfattere er gået i glemmebogen efter murens fald. En del af årsagen er, at mange af dem støttede det sovjetiske regime i deres bøger, og det fravær af kritisk stillingtagen til DDR blev skarpt kritiseret allerede i 1990'erne, ifølge Klaus Schulte, der er lektor i kultur- og sprogmødestudier og tysk ved Roskilde Universitet. Det gjaldt blandt andre forfatteren Christa Wolf, hvis bøger for kort tid siden blev genudgivet på dansk. Derudover havde en række af de dengang kendte og karismatiske østtyske forfattere endda været informanter for Stasi. Men problemet er, at de også var udmærkede forfattere, siger Klaus Schulte.