Erindringsværksted

Activity: Talk or presentationLecture and oral contribution

Description

Når vi fortæller historier fra vores liv til andre mennesker giver vi samtidig de, der lytter, et billede af os selv og vores verden. Gennem fortællingen skaber vi tråde i vores liv, som man fremover kan flette videre på, og historierne bliver nogle, andre forbinder én med.

Som flygtning kan man have stor glæde af at fortælle og genfortælle sine historier fra hjemlandet eller sine oplevelser som flygtning i Danmark. Historien kan skabe mening og sammenhæng i et livsforløb, som har været præget af store forandringer.

Som frivillig kan du være med til at sætte en ramme, hvor de mennesker, der er til stede, får lyst til at fortælle deres historier. Et rum, hvor både frivillige og flygtninge kan fortælle og lytte til hinanden. Fortællingen er næsten altid et godt udgangspunkt for dialog og mellemmenneskelig forståelse. Den kan skabe samvær, fælles glæde og nye relationer.

På dette kursus får du inspiration til, hvordan du kan fortælle din historie og samtidig skabe et rum, hvor andre inviteres ind til at fortælle deres historie.
Period1 Dec 2012
Event titleFortælleværksted
Event typeWorkshop
LocationHorsens, DenmarkShow on map