Who watches the Watchmen?

Dasaundha Singh Banwait, Sofie Gaard, Kasper Grandetoft, Sidsel Gundtoft, Michael Reinholt Hebor, Stine Buch Iven, Daniel Stage Jørgensen & Alexander Weng Pedersen

Studenteropgave: Semesterprojekt

Abstrakt

Dette projekt tager udgangspunkt i en analyse af Alan Moore og Dave Gibbons’ grafiske roman Watchmen fra 1986 med vægten lagt på værkets kritiske fremstilling af den menneskelige civilisation. Vi vil belyse denne problemstilling hovedsagligt fra et filosofisk perspektiv med yderligere analyse af Watchmens litterære og visuelle virkemidler. Disse tekstlige virkemidler bliver brugt til at give en øget forståelse af værkets mange lag og den filosofiske del af vores problemformulering. Den filosofiske del af projektet baserer sig primært på udvalgte aspekter af Friedrich Nietzsche og Immanuel Kants værker og tanker samt inddragelsen af relevante ideologiske tankegange. Watchmens forfattere giver i værket en omfattende kritik af magtmisbrug, ekstremisme og menneskehedens manglende evne til forbedring, hvilke alle er elementer i den civilisationskritik som kan konkluderes ud fra projektet.

UddannelserBasis - Humanistisk Bacheloruddannelse, (Bachelor uddannelse) Basis
SprogDansk
Udgivelsesdato15 dec. 2011

Emneord

  • videnskab
  • tegneserie
  • filosofi
  • watchmen