"Vi skal gøre sundhedsvæsenet bedre til at møde mændene": - Om muligheder og udfordringer ved at indtænke manden som et køn i et kommunalt sundhedsprojekt


Peter Wictor Brygger & Camilla Lyng Kristensen

Studenteropgave: Speciale

Abstrakt

Indeværende speciale undersøger muligheder og udfordringer ved at indtænke manden som et køn i sundhedsvæsenet. Dette gøres med udgangspunkt i en case og et praksisfelt af et igangværende kommunalt sundhedsprojekt kaldet Krop & Job. Motivationen for specialet bygger på en kritik af, hvorfor sundhedsvæsenets aktiviteter ikke har fokus på manden som et køn, når epidemiologisk forskning vidner om, at mænd i langt de fleste tilfælde er en særligt udsat gruppe i forhold til vores samlede sundhedstilstand (Eriksen et al., 2016: 115; Danmarks Statistik, 2018). Kritikken skal hér forstås som en kritik af, at sundhedsvæsenet ikke tager højde for, at deres patienter har et køn med særegne behov, men i stedet arbejder ud fra princippet om, at alle mennesker er ens (Petersson, 2000). Ud fra forestillingen om at kommunale indsatser som Krop & Job kan være en del af løsningen på denne problematik, søger specialet at undersøge, hvilke muligheder og udfordringer der eksisterer i Krop & Job i forhold til idealet om at indtænke manden som et køn i sundhedsvæsenet. Gennem specialet besvares dette spørgsmål med teorier om velfærdsledelse, magt og maskulinitet. Med udgangspunkt i et emancipatorisk sigte om, at sundhedsvæsenet, som det ser ud i dag, kunne gøre mere i forhold til at indtænke manden som et køn, undersøges de forskellige forståelser af dét at henvende sig til mænd med sundhedstilbud i specialets empiri. Det empiriske grundlag består af to interviews. Henholdsvis et med en ekstern sundhedskonsulent og et gruppeinterview med to projektansatte på projektet Krop & Job. Derudover trækkes der på en række dokumenter fra Sundhedsstyrelsen og Krop & Job selv. Denne empiri analyseres med inddragelse af Niels Åkerstrøm Andersen og Justine Pors’ systemteori, Michel Foucaults teori om moderne magt, Kenneth Reinickes overvejelser om den traditionelle maskulinitet, Birgit Peterssons tanker om jagten på det sunde liv og Svend Aage Madsens overvejelser om mænds sundhed og mandens møde med sundhedsvæsenet. Specialets analyse og diskussion tydeliggør, at sundhedsvæsenet er indlejret i og bygget op om forskellige rationaler, der repræsenterer og konstruerer en række kønnede, end dog neutrale, forestillinger om det at være borger i mødet med sundhedsvæsenet; alt imens forskere på sundhedsområdet forsøger at opbygge og sætte fokus på en mere kønsspecifik agenda. Det tydeliggøres også, hvordan sundhedsfremme kan udtrykke sig som moderne magt over mennesker, og at det kan være svært for de kommunale sundhedskonsulenter at ændre på de forhold, som gør det muligt for dem at indtænke manden som et køn i deres arbejde. Specialets konklusion understreger, at en ændring i dette, for at nå manden som køn i sundhedsvæsenet kræver en forståelse for at mænd som et køn er væsentlig for at undgå, at sundhedsfremmeindsatser udvikles og gennemføres med mål for sundhed som ikke harmonerer med de involverede mænds egne mål for sundhed og trivsel og dermed rammer forbi. Dernæst kræver det en opkvalificering af sundhedsprofessionelle til at vejlede mænd bl.a. ved at anerkende og accepterer deres forhold og holdninger til sygdom. Endeligt kræver det en forståelse for at sundhedsfremme skal planlægges i en kontekst, hvor der ikke kun tages højde for det politiske eller kommunale indsatsområde, men hvor der også tages højde for de køn som politikken berører.

UddannelserSundhedsfremme og Sundhedsstrategier, (Bachelor/kandidatuddannelse) Kandidat
SprogDansk
Udgivelsesdato31 maj 2018
Antal sider94
VejledereHelene Rasmussen Kirstein

Emneord

  • kritisk teori
  • sundhedsfremme
  • mænds sundhed
  • sundhedsstrategier
  • ulighed i sundhed
  • kønsspecifik
  • sundhedsprojekter
  • kommunalt sundhedstilbud
  • Sundhedsstyrelsen
  • mænd
  • køn
  • folkesundhed