Velfærdsstaten og borgere på offentlig forsørgelse - en diskursanalyse af lederartikler fra Jyllands-Posten, Berlingske og Politiken

Jens Hansen

Studenteropgave: Semesterprojekt

Abstrakt

De tre ledere, Skodjob fra Jyllands-Posten, Tak til Carina og Taber-Robert fra Berlingske og Unge ledige skal ikke leve på et SU-budget fra Politiken, der alle indgår debatten om borgere på offentlig forsørgelse, er blevet analyseret og diskuteret i dette projekt. Analysen har hovedsagelig drejet sig om de diskurser, der er på spil i lederne og om de modsætningsforhold der er både i og mellem de forskellige diskurser. I analysen af Skodjob blev det tydeligt, at der på et liberalistisk grundlag opstod en diskurs om de ydende og de passive – en diskurs, der blev taget et skridt længere ud med betegnelsen af Robert Nielsen som en skurk, hvis uærlige livsførelse endelig er blevet opdaget. I Berlingskes leder går diskursen om de ydende og de passive, eller de normale og de unormale, igen. Berlingske viderefører Joachim B. Olsens diskurs om Robert Nielsen som en taber. Men kritikken af velfærdsstaten af i dag, hvor ærlige og hårdtarbejdende mennesker forsørger typer som Robert Nielsen medfører, at man efter Berlingskes opfattelse formentlig næppe kan tale om nogen vindere. Politiken viderefører diskursen om de dovne ledige, dog er kritikken knap så eksplicit som i de to andre ledere. Der skrives om de unge, der har en uddannelse eller er i færd med at tage en, at de er de klogeste i landet og de unge ledige betegnes dermed indirekte som de mindre kloge. Der er altså både modsætningsforhold i de enkelte ledere og mellem dem. Eksempelvis er der et modsætningsforhold mellem diskurserne i Berlingske og Politiken, hvor synene på velfærdsstaten er vidt forskellige. Berlingske taler således om velfærdssamfundet som taberfabrikken, mens Politiken opfatter den som vogteren af en universel værdighed. Der fokuseres i projektet på diskurser som hindringer for god og konstruktiv kommunikation og debat. I forlængelse af dette argumenteres der for, at de diskurser der er i spil i lederne kun er mulige, fordi der er tale om skriftlig kommunikation, der handler om at udtrykke ens egen holdning, og at ordvalgene nødvendigvis måtte være anderledes, hvis der var tale om en samtale om emnet. Afslutningsvis argumenteres der for, at man med denne form for kritik af en bestemt gruppe mennesker, der indebærer diskursive fastlåsninger og modsætningsforhold, distancerer sig fra disse. Dette ses i kraft af, at man lader en enkelt person stå som billede på en hel gruppe mennesker, der dermed betegnes som dovne, tabere, tyvagtige, uærlige og passive i stedet for at kigge på de enkelte tilfælde og de årsager, der måtte lægge bag den enkeltes situation.

UddannelserDansk, (Bachelor/kandidatuddannelse) Bachelor el. kandidat
SprogDansk
Udgivelsesdato7 dec. 2012
VejledereJanni Berthou Hermansen

Emneord

  • diskursanalyse, velfærd, kontanthjælp
  • searle, harder