Velfærdsstat, velfærdsturisme og vandrende arbejdstagere

Marita Grønnegård, Andres Christoffer Milling, Natascha Lund Hansen & Adam Bang Kjeldgaard

Studenteropgave: Semesterprojekt

Abstrakt

Resumé - dansk Dette projekt undersøger og diskuterer den betydning, som arbejdskraftens frie bevægelighed har for Danmark, og den debat, som for tiden eksisterer i medierne omkring dette. I den seneste tid har begrebet ‘velfærdsturisme’ optrådt jævnligt i de danske medier. Begrebet benyttes blandt andre af Dansk Folkeparti til at belyse, hvordan det gennem arbejdskraftens frie bevægelighed er muligt for vandrende arbejdstagere, fra andre EU-lande, at benytte sig af danske velfærdsydelser, uden nødvendigvis at have bidraget til velfærdssystemet gennem indbetaling af skat i et tilstrækkeligt omfang. Debatten handler dog primært om, hvorvidt det er rimeligt, at borgere fra andre EU-lande på kort tid kan opnå ret til de danske velfærdsydelser, samt om, hvorvidt mængden af vandrende arbejdstagere på danske velfærdsydelser i fremtiden kan vokse sig så stort, at det bliver et mærkbart økonomisk problem. Projektet tager videnskabsteoretisk udgangspunkt i delvist positivismen og delvist i diskursteorien. Den positivistiske del benyttes til at udlede de mest væsentlige dele af EU, arbejdskraftens fri bevægelighed og den danske velfærdsstat, men diskursteorien har en mere aktiv rolle og benyttes til at analysere og diskutere den betydning, som begrebet velfærdsturisme har for den offentlige debat, og det paradigmeskifte, det muligvis måtte medføre. Til besvarelse af projektets opstillede problematik har vi interviewet fire interessenter, som hver især stiller sig både på samme og hver sin side af debatten. Her kobles såvel sociologiske som en politologisk teori på, hvorved projektet får en tværfaglig kombination af politologi og sociologi. Inden for politologien benyttes politologisk nyinstitutionalisme til at analysere, hvorvidt de forskellige aktører agerer egennyttemaksimerende eller ej. Her konkluderes det, at der overordnet set eksisterer en antagelse blandt vores interessenter om, at såvel danskerne som de vandrende arbejdstagere er egennyttemaksimerende. Sociologisk inddrages Michel Foucaults teori om sikkerhed til borgerne, Emile Durkheims teori om tvang, Søren Juuls teori om solidaritet og Max Webers teori om legitimitet. Disse teorier benyttes både isoleret og i samspil med hinanden til at analysere og diskutere undersøgelsesfeltet. Projektet konkluderer for det første, at arbejdskraftens frie bevægelighed medfører, at Danmark ikke kan diskriminere vandrende arbejdstagere fra andre EU-lande, hverken på deres lønforhold, skatteforhold eller ret til velfærdsydelser. Dermed vil enhver begrænsning af velfærdsydelser til de vandrende arbejdstagere også skulle gælde danske statsborgere. Dog påpeger vores interessenter alle, at der endnu ikke er tale om et reelt økonomisk problem, da omfanget af vandrende arbejdstagere, der er på danske velfærdsydelser, er meget begrænset. Samtidig hjælper arbejdskraftens frie bevægelighed Danmark med at skaffe udenlandsk arbejdskraft på de områder, hvor vi ikke selv kan levere tilstrækkelig arbejdskraft. Dernæst konkluderes det, at begrebet velfærdsturisme spiller en central rolle i den nuværende debat om vandrende arbejdstagere i Danmark. Begrebet skaber en rystelse i forståelsen af de vandrende arbejdstagere, og såfremt det formår at opnå en tilstrækkelig diskursiv indflydelse, kan det føre til et paradigmeskift, hvori danskernes solidaritet med de vandrende arbejdstagere vil indskrænkes. Ligeledes kan en ændring i diskursen omkring de vandrende arbejdstagere føre til, at velfærdsstaten vil få udfordringer med at legitimere sig selv over for befolkningen. Resumé - engelsk This project examines and discusses the effects that the free movement of workers has on Denmark as well as the ongoing debate about this in the media. Lately, the concept of ‘welfare tourism' has appeared regularly in the Danish media. The concept is used largely by the Danish People's Party to illustrate how it is possible for migrant workers from other EU countries to obtain Danish welfare services through the free movement of workers, without necessarily having contributed to the welfare system through the payment of taxes in a sufficient manner. The debate is, however, primarily focused on whether it is reasonable that citizens of other EU countries in a short amount of time may qualify themselves for Danish welfare benefits, and whether the amount of migrant workers using the Danish welfare services in the future might grow so large that it may become a significant economic problem. The project’s philosophy of science is based partly on positivism and partly on discourse theory. The positivist part is used to derive the most essential parts of the EU, the freedom of movement and the Danish welfare state, whereas discourse theory plays a more active role and is used to analyze and discuss the implications that the concept of welfare tourism has for the public debate and discourse, and the paradigm shift that it may be the cause of. In response to the project's set of problems, we have interviewed four stakeholders, each of which places themselves on both the same and opposite sides of the debate. These interviews are connected with sociological and politologic theories, through which the project uses an interdisciplinary combination of sociology and politology. Within politology, politological new-institutionalism is used to analyze whether the various actors are utility-maximizers or not. Here it is concluded that our stakeholders share a general assumption that both Danes and migrant workers are utility-maximizers. Sociologically, we use Michel Foucault's theory of security to citizens, Emile Durkheim's theory of coercion, Søren Juul's theory of solidarity and Max Weber's theory of legitimacy. These theories are used both in isolation and in interaction with one another to analyze and discuss the study area. The project concludes, firstly, that the freedom of movement means that Denmark cannot discriminate against migrant workers from other EU countries - neither on their pay, taxes or entitlement to welfare benefits. Thus, any restriction of welfare benefits to migrant workers will also have to apply to Danish citizens. However, all of our stakeholders point to the fact that there is as of yet no real economic challenges related to migrant workers in Denmark, since the extent of migrant workers receiving Danish welfare benefits is very limited. At the same time, the freedom of movement helps Denmark obtain foreign workers in the areas where we can not deliver sufficient labor ourselves. Secondly, it is concluded that the concept of welfare tourism plays a key role in the current debate on migrant workers in Denmark. The concept creates a tremor in the understanding of the migrant workers, and if it manages to achieve a sufficient discursive influence, it may lead to a paradigm shift in which the Danish solidarity with migrant workers will shrink. Similarly, a change in the discourse of migrant workers may have cause the welfare state to experience a challenge with legitimizing itself to the Danish citizens.

UddannelserBasis - Samfundsvidenskabelig Bacheloruddannelse, (Bachelor uddannelse) Basis
SprogDansk
Udgivelsesdato17 dec. 2013
VejledereBent Eisenreich

Emneord

  • Vandrende arbejdstagere
  • Diskurs
  • Velfærdsstat
  • Velfærdsturisme
  • Arbejdskraftens frie bevægelighed