Vandforsyningernes rolle i grundvandsbeskyttelse

Jacob Dyrby Petersen

Studenteropgave: Speciale

Abstrakt

I indeværende speciale undersøges væsentlige muligheder og barrierer for grundvandsbeskyttelse i relation til vandforsyningernes ændrede rolle i forvaltningsstrukturen. Grundvand udgør 99 % af det vand, der forsyner husholdninger, landbrug og industri. Et grundlæggende princip, baseret på bred politisk enighed og folkelig forankring, er, at drikkevand fortsat skal baseres på urenset grundvand. Dette princip kommer dog i stigende grad under pres, og vi ser nu omkostningstunge boringslukninger og et større fokus på rensning af de forurenede boringer. Vandforsyninger spiller i denne sammenhæng en vigtig rolle, da en væsentlig del af de aktive grundvandsbeskyttelsestiltag finansieres og udføres af vandforsyningerne. Undersøgelsen tager afsæt i konsekvenserne af vandsektorloven af 2009, der omfatter de 221 største vandforsyninger i Danmark. Vandsektorlovens primære fokus er effektivisering og en klar adskillelse af myndighed og drift, hvilket har medført en ny forvaltningsstruktur i forhold til vandforsyningernes rolle i grundvandsbeskyttelse. Undersøgelsen baseres primært på de kommunale vandforsyninger, der igennem vandsektorloven blev udskilt i selvstændige offentligt ejede selskaber, og som for en stor del er aktivt involveret i grundvandsbeskyttelse. Til analyse af problemstillingen tages afsæt i en række aktørinterviews, hvorigennem de væsentligste aspekter af aktørernes interesser, roller og rationaler kortlægges. Analysen inddrager aktører på flere niveauer af forvaltningsstrukturen omkring grundvandsbeskyttelse, herunder vandforsyninger, interesseorganisationer, private aktører og offentlige myndigheder. De primære konklusioner fra undersøgelsen er, at forudsætningerne for vandforsyningernes deltagelse i grundvandsbeskyttelse ændres betydeligt, især igennem nye betingelser på finansieringssiden. Muligheder for selvstændige initiativer og tiltag baseret på frivillige samarbejder reduceres, og nye tiltag er fremover afhængige af konkretiserede påbud fra stat eller kommune. Dette giver mulighed for en myndighedsstyret helhedsplanlægning, hvor vandforsyningernes indsats styres i forhold til overordnede målsætninger. Det kan dog også udgøre en barriere for de nødvendige tiltag for fremtidig grundvandsbeskyttelse, idet den nye forvaltningsstruktur forudsætter en myndighed med tilstrækkelig kapacitet og kompetence til at aktivere vandforsyningerne og fastholde deres indsats. Den vil nemlig ikke fremover være givet, da de ændrede strukturer på sigt kan medvirke til en forskydning af vandforsyningernes interesser.

UddannelserTekSam - miljøplanlægning, (Bachelor/kandidatuddannelse) Kandidat
SprogDansk
Udgivelsesdato15 dec. 2011
VejledereKristian Syberg

Emneord

  • Grundvandsbeskyttelse
  • Vandforsyning