USA og FN - Konflikten i Sikkerhedsrådet vedr. Irak-krigen 2003

Mathis E. Jensen, Nanna Børgesen, Nanna K. Nielsen, Joakim V. Madsen, Sofie U. Christensen & Sebastien T. Bigandt

Studenteropgave: Semesterprojekt

Abstrakt

Problemstillingen i vores opgave er konflikten i FNs Sikkerhedsråd vedrørende optakten til Irak-krigen 2003. Vi redegør for hhv. USAs og FNs historiske baggrund samt for grundsyn og udvikling i de valgte international-politik-teorier. Vi bruger teorierne til at analysere de to fløjes synspunkter og argumenterer ud fra teoretiske og historiske vinkler for hvorfor splittelsen opstod. Vores konklusion er, at USA, oppositionen og FN som organisation har forskellige opfattelser af det internationale samfund. USA fører en neorealistisk sikkerhedspolitik, hvor de anerkender det internationale samarbejde igennem FN, men prioriterer egne interesser højest. Oppositionens argumenter bygger på en neoliberalistisk opfattelse af verden, hvor internationalt samarbejde vejer højere en egne interesser. Oppositionen handlede indenfor de idealistiske rammer, der eksisterer i FN-samarbejdet.

UddannelserBasis - Samfundsvidenskabelig Bacheloruddannelse, (Bachelor uddannelse) Basis
SprogDansk
Udgivelsesdato1 jan. 2004
VejledereLene Wervick Nissen

Emneord

  • Irak
  • USA
  • Sikkerhedspolitik
  • FN
  • International Politik
  • Sikkerhedsrådet