Ung og særligt sensitiv i et præstationsfremmende samfund

Maiken Kirk Andersen & Anne Vinther Søndergaard

Studenteropgave: Kandidatprojekt

Abstrakt

Dette semesterprojekt har belyst hvordan unge, der har en selvopfattelse af at være særligt sensitive, oplever belastningerne af at et leve i et “præstationssamfund”, og hvorledes dette har betydning for deres anerkendelsesmuligheder. Analysen viser, at de karakteregenskaber de selverklærede særligt sensitive unge tilskriver sig er negativt afvigende fra samtidens normer, hvilket afføder indskrænkede anerkendelsesmuligheder i et præstationssamfund.
Projektet anlægger et hermeneutisk sigte, med henblik på at opnå dybdegående indsigt i informanternes selvopfattelse som særlige sensitive. Projektets analyse tager således udgangspunkt i de særligt sensitives egne erfaringer og oplevelser, hvorfor det empiriske grundlag består af syv kvalitative livsverdensinterview med selverklærede særligt sensitive unge mellem 18-30 år. Med inspiration fra den kritiske hermeneutik, agerer betingelserne for anerkendelse som en normativ horisont, der gennemsyrer opgavens kritiske stillingtagen til den samtid, der omgiver informanterne. Axel Honneths anerkendelsesbegreb anvendes, med inspiration fra Søren Juul, som et kritisk spejl til at belyse hvilke anerkendelsesmuligheder der eksisterer for projektets informanter i præstationssamfundet. Undersøgelsen anvender dertil sociolog Anders Petersens samtidsdiagnose af præstationssamfundet, som et teoretisk blik på hvilke krav og forventninger der omgiver informanterne. Denne teori suppleres af Hartmut Rosas beskrivelse af accelerationssamfundet og Rasmus Willigs begreb om det resiliente individ til at afdække informanternes fortællinger. Endvidere inddrages Erving Goffmans teori om stigmatisering til at belyse, hvordan informanternes tilskrevne miskrediterede egenskaber, må forstås i kontekst af den samtid informanterne er en del af. Dertil belyses hvordan karakteren af dette stigma træder frem blandt de selverklærede særligt sensitive unge.
Undersøgelsens analyse har vist, at projekts informanter tilskriver sig selv en række egenskaber, såsom følsomhed og langsomhed, som de ikke oplever bliver anerkendt i præstationssamfundet, hvor der eksisterer krav om vedvarende aktivitet, resiliens og hurtighed. Diskrepansen herimellem afføder et stigma forbundet til informanternes miskrediterede karaktertræk. Dette stigma fordrer blandt informanterne en skamfølelse forbundet til dét at være særligt sensitiv. Omvendt viser analysen, at selve begrebet ”særligt sensitiv” agerer som forklaringsgenstand, der bidrager til en større grad af legitimering og accept af deres følelser og reaktionsmønstre, både overfor dem selv og andre. Informanterne indgår i diverse fællesskaber for selverklærede særligt sensitive, hvor de via mødet med “ligesindede”, opnår anerkendelse af deres karakteregenskaber. Denne anerkendelse er dog begrænset til det afgrænsede fællesskab, da præstationssamfundet ikke synes at integrere denne gruppes værdier og kunnen. Præstationssamfundet står derfor frem som et ikke-solidarisk samfund, hvor gruppen af selverklærede særligt sensitive unge, mangler anerkendelse for hvem de er, hvorfor deres muligheder for at realisere “det gode liv” er indskrænkede.

UddannelserSundhedsfremme og Sundhedsstrategier, (Bachelor/kandidatuddannelse) Kandidat
SprogDansk
Udgivelsesdato30 maj 2017
Antal sider57
VejledereSøren Juul

Emneord

  • Præstationssamfund
  • Anerkendelse
  • Særligt sensitiv
  • Accelerationssamfund
  • Stigmatisering
  • Goffman
  • Resiliens