Undersøgelse af fosfolipidfordeling, glucosesyntetisering og overlevelse hos regnormen Dendrobaena octaedra under kuldeakklimatisering

Anne Tellef & Lene Vinther

Studenteropgave: Speciale

Abstrakt

Der er gennemført to forsøg til belysning af, hvorledes en dansk population af den epigæiske regnormeart Dendrobaena octaedra (Annelida: Oligochaeta) påvirkes af kulde. I det første forsøg er der foretaget en undersøgelse af fosfolipidkompositionen, for muskel og tarm/chloragogenvæv. I det andet forsøg er syntetiseringsgraden af kryoprotektanten glucose og overlevelse ved -2 ˚C i to døgn bestemt. Fælles for forsøgene var et akklimatiseringsforløb, som strakte sig fra 15 til 0 °C over 70 dage. Fosfatidylcholiner (PC’er) og fosfatidylethanolaminer (PE’er) udgjorde tilsammen 85 % af den samlede mængde fosfolipid, både for muskel og tarm/chloragogenvæv. Heraf udgjorde PC’erne ca. 80 % og PE’erne ca. 20 %, hvilket stemmer overens med fordelingen hos andre dyr. Der sås en signifikant forskel mellem gruppen ved 5 °C og dens kontrolgruppe for muskelvæv svarende til en stigning i PE’er og et fald i PC’er i takt med faldende temperatur. Der sås ikke en signifikant forskel ved 0 °C til underbyggelse heraf, men mønstret for to grupper ved 0 °C var dog det samme. I alt blev der målt 51 forskellige fosfolipider i muskelvæv, fordelt på 30 PC’er og 21 PE’er, og 52 fosfolipider i tarm/chloragogenvæv, fordelt på 31 PC’er og 21 PE’er. For følgende seks PE’er: PE 724,4; PE 738,4; PE 748,4; PE 750,4; PE 752,4; PE 756,5 i muskelvævsprøverne sås en signifikant stigning i takt med faldende temperatur. Deres relative lipidandel var fordoblet ved 5 °C i forhold til ved 15 °C, og denne mængde bibeholdtes ved 0 °C. En første fragmentering af lipiderne peger på, at hovedparten af de signifikante PE’er har en mættet fedtsyre på sn-1 positionen og en mono- eller en flerumættet fedtsyre på sn-2 positionen. Eicosansyrerne (20:3 og 20:5) lader til at være de mest forekommende umættede fedtsyrer. Der blev ikke fundet nogen signifikante ændringer for fosfolipiderne i tarm/chloragogenvævet. Der sås en signifikant stigning i glucoseindholdet mellem kontrolgruppen (15 C) og den poolede gruppe af orm ved 0 °C, fra henholdsvis 7,0 til 23,41 mg/g DW. Akklimatisering fra 15 til 0 °C øger derfor tilsyneladende glucoseindholdet i D. octaedra. Overlevelsen efter langsom nedkøling (-0,12 ˚C h -1) fra 0,5 ˚C til -2 °C i to døgn var imidlertid på 0 % for alle grupper. Det lader derfor ikke til, at den øgede mængde glucose er nok til at medføre en øget overlevelse ved -2 °C. På grund af den manglende overlevelse i glucoseforsøget er det hverken muligt direkte at koble stigningen i glucosekoncentration eller ændringerne i lipidkompositionen til stigende kuldetolerance.

UddannelserMiljøbiologi, (Bachelor/kandidatuddannelse) Kandidat
SprogDansk
Udgivelsesdato1 jan. 2006
VejledereHans Ramløv & Martin Holmstrup

Emneord

  • fosfatidylethanolamin
  • glucosesyntetisering
  • frysetolerance
  • fosfolipidsammensætning
  • mosorm
  • kuldeakklimatisering
  • fosfatidylcolin
  • regnorm
  • Dendrobaena octaedra