Tilgange og ideologier i beskæftigelsespolitik gennem de seneste 25 år: Et speciale om Udvikling i beskæftigelsespolitik fra 1993-2018

Anna Pilar Mygind & Mathilde Sofie Dysted

Studenteropgave: Speciale

Abstrakt

Indeværende speciale har undersøgt udviklingen i den førte beskæftigelsespolitik i forhold til de to befolkningsgrupper, ikke-forsikrede indvandrere og ikke-forsikrede unge i perioden 1993-2018 i Danmark. I forlængelse af dette har specialegruppen undersøgt, hvilken rolle politiske partiers ideologiske fundamenter har spillet i beskæftigelsespolitikkens udvikling. Dette er foretaget ved at undersøge, hvilke tilgange, der er anvendt af de politiske beslutningstagere i udformningen og indholdet af udvalgte beskæftigelsespolitikker, der har været rettet mod de to befolkningsgrupper.
Gennem en undersøgelse af den eksisterende forskning på området er der identificeret to dominerende tilgange til at føre beskæftigelsespolitik. Tilgangene er baseret henholdsvis en investering i den ’humane kapital’ og på anvendelse af ’økonomiske incitamenter’. Specialets teoretiske ramme består dermed af flere forskeres studier, der har beskæftiget sig med tilgange til at føre beskæftigelsespolitik. Disse er Ivar Lødemel og Amilcar Moreira, Jacob Torfing og Giuliano Bonoli. Ydermere består specialets teoretiske ramme af Christopher Hoods og Helens Margetts typologi, der klassificerer offentlige politikker ud fra de bagvedliggende styringsprincipper og styringslogikker og Theodore J. Lowis policy-typologi, der karakteriserer forskellige typer af offentlige politikker.
Denne samlede teoretiske ramme er anvendt i analysen af de vedtagne beskæftigelsespolitiske lovforslag. Teorierne er anvendt på en komplementerende måde, hvor de hver bidrager med hver deres brik i specialet.
Ud fra analysens resultater i forhold til lovgivning rettet mod ikke-forsikrede unge, og en diskussion af disse, er det konkluderet, at begge beskæftigelsespolitiske tilgange er anvendt af begge partier, der har siddet ved magten inden for den undersøgte tidsperiode. Det er konkluderet, at partiet Venstre har ført en mere konsekvent beskæftigelsespolitik baseret på anvendelse af økonomiske incitamenter end Socialdemokratiet. Specialet konkluderer, at udviklingen i beskæftigelsespolitiske tiltag rettet mod ikke-forsikrede unge generelt har fulgt en udvikling, hvor gruppens vilkår og forhold gradvist er strammet i form af krav og forpligtelser, der er specificeret i lovene. 
I undersøgelsen af beskæftigelsespolitiske tiltag rettet mod befolkningsgruppen ikke-forsikrede indvandrere, var det ikke muligt at finde vedtaget lovgivning fra beskæftigelsesministeriet i den udvalgte tidsperiode. Derfor blev der foretaget en udvidet undersøgelse for at finde supplerende empiri fra andre ministerier og lovpakker, der har været gennemført i den udvalgte tidsperiode blandt andet gennem integrationsministeriet. Analysen af beskæftigelsestiltag rettet mod ikke-forsikrede indvandrere og den efterfølgende diskussion førte til en konklusion af, at Socialdemokratiet udelukkende har anvendt human kapital-tilgangen i den førte beskæftigelsespolitik. Hvortil Venstre modsatrettet udelukkende har anvendt en tilgang baseret på brug af økonomiske incitamenter. Generelt set har udviklingen vist, at der fra begge partier har været en ændring fra at anvende styringsprincipper, der har forsøgt at styre befolkningsgruppen indirekte til, at der senere primært er anvendt styringsprincipper, der har haft en mere direkte styring.
Specialet konkluderer, at der ikke er identificeret en stærk sammenhæng mellem den førte beskæftigelsespolitik og det respektive regeringspartis ideologiske fundament. Undersøgelsen har imidlertid vist, at der findes enkelte love med tydelige træk fra ideologierne socialismen og liberalismen, i forhold til de vedtagne beskæftigelsespolitiske lovforslag af partierne Socialdemokratiet og Venstre.

UddannelserForvaltning, (Bachelor/kandidatuddannelse) Kandidat
SprogDansk
Udgivelsesdato2 aug. 2019
Antal sider80
VejledereJon Kvist

Emneord

  • Beskæftigelsespolitik