The norms of gentrification - or how politicians learned to like graffiti

Nicola Tadini, Bjoern Hakon Lingner & Christian Andreas Larsen

Studenteropgave: Semesterprojekt

Abstrakt

Dette projekt beskæftiger sig med hvordan kreativitet er blevet en stærk faktor i målet om at skabe en attraktiv by og på hvilken måde dette har påvirket byplanlægning i København. Samtidigt fokuserer det også på de konsekvenser en sådan udvikling medfører indenfor såkaldte gentrifiseringsprocesser. Vores udgangspunkt er Richard Floridas teorier om den kreative klasse og dennes betydning for tiltrækning af kapital til byer, som vi senere påviser er blevet en integreret del af Københavns byplanlægning. Vi kigger samtidigt på hans kritikere og fokuserer på at både disse og Florida selv kun fokuserer på de økonomiske konsekvenser ved gentrifiseringsprocceser. Dette anvender vi som trinbræt til vores egen problemstilling. Vi anvender det maleri som Shephard Fairey lavede på gavlen af Jagtvej 71 på Nørrebo som case. Maleriet forestiller en fredsdue på rød baggrund, tallet 69 og ordet PEACE. Dette maleri blev hurtigt grundlaget for en konflikt der ikke bare omhandlende Ungdomshuset, der tidligere lå på grunden, men var også en reaktion på den udvikling som vi har beskrevet. Hvilket kom til udtryk både på gavlen og i forskellige artikler og blogindlæg. Problemstillingen arbejder derfor med om vores case kan hjælpe med at komme over denne traditionelle økonomiske kritik af gentrifiseringsproccesser og i stedet skabe grundlaget for en kritik af den normative dimension af processerne. For at kunne svare på vores problemstilling anvender vi Michel Foucaults teori om styringsmentaliteter og overvågning og disciplinering, til at beskrive hvordan udviklingen kommer til udtryk hos vores informanter og hvordan deres subjektpositioner afspejler deres forhold til det normative aspekt. Derudover anvender vi Judith Butlers teori om normativitet til at give en bedre forståelse af at der er en normativitet tilknyttet de forskellige subjektpositioner og at vi igennem forholdet til et specifikt magtfelt kan fremhæve disse. I en analyse af både politiske dokumenter som har haft betydning for byplanlægningen i København og af aktører som på forskelligvis har været involveret i vores case, kan vi konkludere at kreativitet i høj grad har opnået en normativ position i byudvikling og samtidig bliver anvendt som et led i en implementering af middelklassenormer. Derudover kan vi konkludere at det er i ambivalensen mellem de forskellige subjektpositioner at normativitet fremtræder og at potentialet for en kritisk position er blevet begrænset.

UddannelserKultur- og Sprogmødestudier, (Bachelor/kandidatuddannelse) Bachelor el. kandidat
SprogEngelsk
Udgivelsesdato9 jan. 2012
VejledereLene Bull Christiansen

Emneord

  • governmentality
  • Nørrebro
  • gentrification
  • creativity
  • Florida
  • creative