Sydhavnen handler cirkulært

Michelle van Velthoven Utzon-Frank

Studenteropgave: Kandidatprojekt

Abstrakt

Verden står overfor store klima- og ressource udfordringer. Den lineære økonomiske tilgang til vækst og den herskende brug-og-smid-væk kultur øger konstant efterspørgslen på nye varer og øger derigennem et vores forbrug af naturlige ressourcer. En udvikling af fremtidens forbrugs- og produktionssystemer er derfor afgørende, for at kontrollere mængden af CO2 der udledes til atmosfæren og sikre at jordens ressourcer også vil være tilgængelig for fremtidige generationer.
Denne praktikrapport er en refleksion over mit arbejde hos Områdefornyelse Sydhavnen. Her arbejdes der, i et lokalt perspektiv, på at fremme den bæredygtige omstillingen af vores forbrugs- og produktionssystemer til en cirkulær økonomi. Gennem mit praktikophold, på den EU-støttede Open Innovation konkurrence Sydhavnen handler cirkulært, har jeg reflekteret over min rolle som miljøplanlægger og hvilken indvirkning jeg har haft på udformningen af konkurrencen.
Analysen finder at min rolle som miljøplanlægger og projektkoordinator har haft stor indflydelse på udformningen af konkurrencen. En fælles teoriforståelse og specialiseret tilgang til udviklingen af konkurrencens kriterier og ansøgningsmateriale, har været en forudsætning for skabe en cirkulær økonomisk konkurrence og tiltrække de rette cirkulære forretningsideer til Sydhavnen.

UddannelserTekSam - miljøplanlægning, (Bachelor/kandidatuddannelse) Kandidat
SprogDansk
Udgivelsesdato4 jan. 2018
Antal sider18
VejledereØystein Leonardsen

Emneord

  • cirkulær økonomi
  • projektledelse