Strategisk energiplanlægning i kommnerne

Rune Nielsen

Studenteropgave: Speciale

Abstrakt

Dette speciale diskuterer hvordan man kan forbedre energisystemet, så det bliver baseret på vedvarende energi. Fokus er på hvordan kommunerne kan håndtere at omstille den lokale varmeforsyning blandt andet ved at udvide fjernvarmeområderne. Jeg bruger Slagelse som eksempel. Samtidig skal der ske besparelser for at kunne tilpasse forbruget til det lokale ressourcegrundlag. Jeg undersøger en model, hvor den besparelse forbrugerne vil få ved at skifte til fjernvarme, kan finansiere energirenoveringer i de nytilsluttede huse. Specialet er del op i to. Den første del diskuterer hvad en strategisk energiplan er og konkluderer at staten og kommunerne skal ændre deres planlægningsmetoder. I dag er planerne ikke strategiske, hvilket betyder at der ikke bliver sikret en fornuftig udvikling af de lokale energisystemer. De strategiske energiplaner skal være bindende, langsigtede, fleksible og systemiske for at nævne de væsentligste. Der er en udpræget interesse i at gøre noget for at mindske CO2-udledningerne, men kommunerne mangler kompetencer, økonomi og magt til at gennemføre omstillinger alene. Derfor skal de finde strategiske samarbejdspartnere, der kan støtte udviklingen og implementeringen af planerne. Anden del tager udgangspunkt i hvor meget det koster at energirenovere bygningsmassen, hvilket er afhængig af hvor stor besparelsen skal være. Dette holder jeg op i mod de besparelser forbrugerne vil få fordi de bliver konverteret til fjernvarme frem for individuel opvarmning. Modellen viser at det vil kunne betale sig at spare godt 23 % af energiforbruget til opvarmning. Tallet er et overslag baseret den samlede danske boligmasse. Hvis fjernvarmeudvidelserne koordineres med de nævnte forbrugsbesparelser, vil forsyningsselskaberne også kunne spare penge, fordi de vil kende varmemarkedet godt og dermed kan tilpasse kapaciteten. En væsentlig faktor for forsyningsselskaberne er at undgå spidslast. Med deres involvering i projektet, vil man også kunne fokusere på de forbedringer der mest effektivt sænker denne. Modellen kræver at bygningsejerne accepterer energirenoveringer hvis omfang og udførelse delvist vil være dikteret af andre. Disse vil til gengæld ikke behøve at involvere sig i processen og forbedringerne vil blive betalt kollektivt over varmeregningen. Derfor kan man energirenovere der, hvor behovet er størst og ikke der hvor interessen er størst.

UddannelserTekSam - miljøplanlægning, (Bachelor/kandidatuddannelse) Kandidat
SprogDansk
Udgivelsesdato22 feb. 2011
VejledereTyge Kjær & Jan Andersen

Emneord

  • kommunal planlægning
  • Energiplanlægning