Social ulighed i folkeskolen: En undersøgelse om understøttende undervisnings effekt på elevers sociale baggrund

Abstrakt

Denne opgave fokuserer på den understøttende undervisning i danske folkeskoler som blev implementeret i skolesystemet med folkeskolereformen i 2013, og dens indflydelse på at mindske betydningen af elevernes sociale baggrund i forhold til deres faglige præstationer. For at undersøge dette emne, udnytter opgaven kvalitativt metodearbejde, via et interview og en dokumentanalyse, og bruger Pierre Bourdieus teorier til at analysere empirien. Bourdieus teori bruges til at beskrive dynamikken mellem samfundet og mennesket, og hvordan disse faktorer former ethvert individs dispositioner og kapitaler. De danske folkeskoler gennemgik flere forandringer med folkeskolereformens vedtagelse. For at diskutere dette, angår opgaven dette emne via et organisatorisk perspektiv med dokumentanalysen af folkeskolereformens aftaletekst, og et perspektiv for hvordan ændringerne virker i praksis via et interview med en skoleleder. Diskussionen sammenligner resultaterne og meningerne fra henholdsvis politikerne der skaber lovene, og skolelederen som arbejder med disse ændringer dagligt. Til dette bruges Bourdieus begreber til at forklare diskussionsmaterialet. Den understøttende undervisning i folkeskolen har skabt rammerne for at folkeskolerne kan mindske betydningen af elevernes sociale baggrund. Folkeskolereformen tillader lokal frihed til at implementere den understøttende undervisning i skolelivet. Derfor er opgaven om at mindske betydningen af elevers sociale baggrund igennem den understøttende undervisning op til skolerne selv.