Skattereformen 2012: Effekten af topskattelettelser

Sami Akhtar, Carl Asbjørn Skov, Christoffer Hausgaard Kjær Hede & Louise Holstein Qvortrup

Studenteropgave: Bachelorprojekt

Abstrakt


Denne projektrapport undersøger rationalet bag og effekterne af topskattelettelserne fra skattereformen 2012. Rapportens empiriske grundlag bliver indledningsvis præsenteret som henholdsvis skattereformen og kvantitative statistikker, der danner grundlag for en økonomisk og politologisk analyse af topskattelettelsernes påvirkning og effekt på de offentlige finanser. Analysen behandler i første omgang skat som finanspolitisk værktøj i relation til skattereformen fra 2012. Den konkluderer at skattereformen skal benyttes dels som stabiliseringsværktøj til at genoprette den danske økonomi, og dels sikre samfundsforandring gennem styrket velfærd. Hernæst behandler analysen nøgletal for den danske økonomi, der sigter efter at påvise en sammenhæng mellem formålet med topskattelettelser og deres egentlige effekt.
Dette bliver gjort ud fra et samspil mellem økonomisk teori og de kvantitative empiriske data.
Således sigter analysen efter at udlede tendenser, som resultat af topskattelettelser. Analysen konkluderer, at de offentlige finanser overordnet er i bedring, hvilket indikerer en påvirkning af topskattelettelser.
Afslutningsvist vil diskussion belyse væsentlige kritikpunkter og om hvorvidt det er muligt at påvise en sammenhæng mellem formålet med topskattelettelser og den offentlige økonomi. Rapporten konkluderer hermed, at der er en korrelation men ikke nødvendigvis kausalitet.

UddannelserBasis - Samfundsvidenskabelig Bacheloruddannelse, (Bachelor uddannelse) Basis
SprogDansk
Udgivelsesdato19 dec. 2016
Antal sider74
VejlederePeter Mølgaard Nielsen

Emneord

  • skat
  • topskat
  • topskatlettelser
  • 2012
  • skattereform
  • SRSF