screening for irregulære antistoffer i graviditeten: En kvalitativ undersøgelse af, hvilken betydning manglende information om screening for irregulære antistoffer i graviditeten har, for kvinders følelse af medinddragelse.

Kicki Bajlum Kunert

Studenteropgave: Kandidatprojekt

Abstrakt

RESUME

Dette speciale er baseret på en kvalitativ undersøgelse af, hvilken betydning manglende information om screeningen for irregulære antistoffer (IAS) i graviditeten har, for kvinders følelse af at være medinddraget i deres graviditets forløb. I relation til dette, undersøges det, hvordan kvinder har forholdt sig til at være i risiko for at danne IAS, når de ikke kender til de risici, de står over for.

Undersøgelsen er foretaget ud fra en kvalitativ metodisk fremgangsmåde, ved hjælp af den semistrukturerede interviewform. Undersøgelsen udspringer fra den hermeneutiske videnskabstradition, hvor problemstillingen er anskuet ud fra et perspektiv af normativ og kritisk karakter. Dermed er det en konstruktion af både den filosofiske og kritiske hermeneutik. Den metodiske fremgangsmåde er inspireret af professorerne Steiner Kvale og Svend Brinkman samt Kirsti Malterud. Sidstnævnte er specielt anvendt i den analytiske tilgang, hvor empiriske data er analyseret, ved hjælp af systematisk tekst kondensering. Den teoretiske begrebsrammer er konstitueret ud fra sociologen Ulrich Bechs kritiske teori, om risikosamfundet.

Ved en læsning af den akademiske litteratur, inden for det sundhedsfremmende felt, fandt jeg at historiske perspektiver på tilblivelsen af patienter, såvel som på screeningen, kan hjælpe med at forklare, hvordan kvinder forholder sig til screeningen for IAS, og hvad der for dem opfattes som medinddragelse. Ydermere har information betydning for om de forholder sig aktivt eller passivt og tillidsfuldt til sundhedsvæsenets procedurer omkring screeningen. Analysen viste at ingen af kvinderne vidste, at de havde deltaget i screeningen for IAS- Dette blev styrende for hvordan de havde forholdt sig til de risici de havde stået for. Kvinderne forholdt sig forskelligt til at have været i risiko, alt efter om de havde fået positivt eller negativt screenings svar. Derudover viste analysen at følelsen af medinddragelse, er baseret på information omkring screeningen og de udfald og handlemuligheder der er relateret til den. Dog viste analysen også at information om screeningen kunne føre til unødige bekymringer, hos de kvinder der ikke danner IAS i løbet af deres graviditet.

Undersøgelsen viste at kvindernes måde, hvorpå de forholder sig til at være i risiko for at danne IAS, og hvilken betydning information har for deres følelse af medinddragelse, er præget af forskellige tendenser. Baseret på fund fra analysen, tyder det på at flere undersøgelser af feltet kunne være givtige, i forhold til at klarlægge hvilken form for information kvinder har behov for, når de deltager i screening for IAS. Ud fra en sundhedsfremmende tankegang kan fundne fra dette studie, bidrage til en faglig refleksion over praksis omkring screeningen for IAS, med patientperspektivet i fokus.

UddannelserSundhedsfremme og Sundhedsstrategier, (Bachelor/kandidatuddannelse) Kandidat
SprogDansk
Udgivelsesdato26 jun. 2019
Antal sider84
VejledereBarbara Ann Barrett

Emneord

  • screening
  • irregulære antistoffer
  • medinddragelse
  • risiko