Representations of Language and Multilingualism in the European Union - a Grammatical Study of Discourses and Ideologies

Kamilla Kraft

Studenteropgave: Speciale

Abstrakt

Specialets formål er at identificere repræsentationer, forstået som diskurser og bagvedliggende ideologier, om sprog og flersprogethed i EU, samt deres betydning for sprogpraksis på samfundsplan. Disse repræsentationer er ikke funderet i kvantitativ data, men i data fra en debat i Europaparlamentet mellem kommissæren for flersprogethed og flere parlamentarikere. Den empiriske data giver derved et indblik i processerne og den diskursive situation bag officiel EU-lovgivning og -diskurs. Opgaven er teoretisk forankret i diskursteori, især Critical Discourse Analysis (CDA) repræsenteret ved Norman Fairclough og Teun van Dijk. Centralt for specialet står særligt sidstnævntes forståelse af ideologi og begreb om sociale repræsentationer, mens førstnævnte især bidrager med en teori om naturaliseringsprocesser, der leder til, at ideologier bliver almengyldige. Ligeledes er hans begreb members’ resources anvendt. Ydermere inddrages også politisk orienteret diskursteori repræsenteret ved David Howarth og Yannis Stavrakasis. Endelig er også en kortfattet introduktion til M. A. K. Hallidays teori om funktionel grammatik medtaget. Metodisk bevæger specialet sig inden for socialkonstruktivisme, i og med det bygger på en forudsætning om, at verden ændres i takt med det dialektiske sammenspil mellem diskurs og praksis. I det metodiske valg ligger også begrundelsen for studiet af sprog og diskurser. De praksisser, der affødes af sproget, vil i sidste instans påvirke den samlede sociale orientering. Specialets data er interessant fordi den giver et indblik i to EU-institutioner i sammenspil. Således reflekteres uoverensstemmelser mellem EU-kommissærens diskursive tilgang og parlamentarikernes – et indblik der ikke opnås ved at studere og analysere formelle dokumenter eller love. Dele af debatten er blevet udvalgt ud fra specifikke kriterier og derefter underlagt en grammatisk såvel som semantisk analyse. I analysen bruges tre analyseredskaber, der ligger vægt på henholdsvis, 1) hvordan en tekst navngiver og beskriver gennem brug af substantiver, adjektiver og adverbier, 2) hvordan den skaber sammenligninger og kontraster, og 3) hvordan verber bruges til enten at beskrive en handling, en hændelse eller en tilstand. Disse analyseredskaber er ikke mindst vigtige for at kunne afdække de ideologiske bevæggrunde for forskellige diskurser. Gennem grammatisk og semantisk analyse identificeres en række diskurser, der alle kommer i spil i de udvalgte dele af debatten. Disse er: kultur, diversitet, enighed, statssuverænitet, økonomi og størrelse. Derudover belyser analysen også de forskellige ideologier, der ligger til grund for disse diskurser. I alle de udvalgte dele er der en generel tendens til at bruge kopula ”is” til at beskrive et bestemt syn på sprog eller flersprogethed. Der er altså en udpræget tendens til definition. Dette følges op af hyppig brug af beskrivende adjektiver samt relative ”that”-sætninger, hvilket implicit indikerer talerens mening om emnet. Hvorimod sætningernes objekt ofte beskrives detaljeret, er der en tilbøjelighed fra kommissærens side til at sløre sætningernes egentlige subjekter eller aktører. Dette gøres ved hjælp af nominaliseringer, abstrakte substantiver eller passive sætningskonstruktioner. Denne diskursive praksis ses som et udtryk for den hårfine balancegang kommissæren må udøve. På den ene side skal han forsvare sprog og flersprogethed, områder der hører under de respektive medlemslandes lovgivning, og på den anden side skal han vise respekt for medlemslandenes statssuverænitet. Ved at udelade specifikke aktører i sine sætninger kan kommissæren udlægge EU’s generelle holdning til sprog og flersprogethed uden at kritisere nogen landes politikker direkte. Overordnet set lægger kommissæren vægt på de europæiske sprog som et udtryk for EU’s kulturelle mangfoldighed og flersprogethed som et symbol på, hvordan EU-samfundet kan være ”forenet i mangfoldighed”. Parlamentarikernes indlæg er mere forskelligartede og afspejler hver især vigtige pointer. For eksempel fremstiller den nordirske parlamentariker, hvordan sprog ligeså vel kan være roden til strid som til fred. Den catalanske fremhæver, hvordan regionale sprog bliver undertrykt af nationale sprog, og derved implicit hvordan statssuverænitet inden for sprogområdet kun er en fordel for en bestemt del af EU-borgerne, dvs. de der taler medlemslandenes nationalsprog. Sidst men ikke mindst fremhæver den walisiske og spanske parlamentariker de økonomiske omkostninger ved flersprogethed. Til grund for alle diskurser ligger forskellige ideologier rangerende fra økonomi, eller kapitalisme om man vil, til social solidaritet og samhørighed. Specialets konklusion er, at disse forskellige repræsentationer viser en klar tendens til at fastlåse sprog og flersprogethed i en udelukkende kulturel dimension eller som symboler på overordnede ideologier om enighed trods forskellighed. Derudover fremstilles sprog og flersprogethed også som økonomisk og praktisk uholdbare størrelser. Disse repræsentationer kan have uheldige implikationer for sprogpraksis på samfundsniveau, da den meget strenge kulturelle ramme kan udelukke sprog fra andre samfundssfærer. Det foreslås derfor bl.a., at der, ud over den vigtige kulturelle og sociale dimension, stilles mere skarpt på sprogs og flersprogetheds gavnlige indvirkning på f.eks. erhvervsliv.

UddannelserEngelsk, (Bachelor/kandidatuddannelse) Kandidat
SprogEngelsk
Udgivelsesdato30 jan. 2012
VejledereAnne Fabricius

Emneord

  • Multilingualism
  • T. A. van Dijk
  • Critical Discourse Analysis
  • Discourses
  • Language ideologies
  • N. Fairclough
  • English grammar
  • M. A. K. Halliday