Rehabiliteringsarbejdets normerende funktion: En agambiansk dispositivanalyse af behandlingsarbejdet med traumatiserede flygtninge

Mads Hertzum Alling, Mads Schou Jensen, Emma Rægaard Larsen, Anna Søe & Sofie Grann Lorentsen

Studenteropgave: Fagmodulprojekt

Abstrakt

I projektet foretager vi en dispositivanalyse af varetagelsen og behandlingen af traumatiserede flygtninge, som den finder sted hos behandlingscentret Oasis, som er et af de specialsygehuse, staten henviser traumatiserede flygtninge til. Vi anvender derefter konklusionerne af analysen til at kritisere og nuancere den italienske filosof Giorgio Agambens Homo sacer-projekt.
Vores projekt viser, at der i rehabiliteringsarbejdet optræder forskellige manifestationer af suveræn magt, som udøver en biopolitisk regulering af de traumatiserede flygtninge. Biopolitikken kommer til udtryk ved tilstedeværelsen af forskellige dispositiver, som, sammen og hver især, virker normerende for, hvordan eventuelle traumer identificeres og de efterfølgende behandlingsmetoder. Selvom denne biopolitik har som udgangspunkt at transformere flygtningen fra nøgent liv til borger, og at det naturligvis er positivt at komme i behandling for traumer, kan det problematiseres. Spørgsmålet om hvorvidt den biopolitiske subjektivering generelt set er positiv eller negativ for individet, afhænger af hvilken videnskabsteoretisk retning, der anlægges.

UddannelserSocialvidenskab, (Bachelor/kandidatuddannelse) Bachelor
SprogDansk
Udgivelsesdato28 maj 2017
Antal sider95
VejledereChristel Stormhøj

Emneord

  • Agamben
  • Dispositiv
  • Flygtning
  • Biopolitik