Radikalisering i Danmark

Selin Türker, Lava Merza Sand, Cagdas Halitoglu, Christian Jacobsen, Emma Mia Bengtsson & Ida Steenberg-Sørensen

Studenteropgave: Basisprojekt

Abstrakt

Denne opgave undersøger radikaliseringsprocessen af unge individer i Danmark. Opgaven vil analysere to forskellige antiradikaliseringsplaner som er præsenteret af den tidligere SR-regering samt det politiske parti Alternativet. Projektet vil udarbejde en analyse af radikaliseringsprocessen med udgangspunkt i tre teorier. Teorierne vil bruges til at forklare hvordan processen opstår og udvikler sig. For at kunne gøre dette vil der blive inddraget et interview samt en dokumentar som empiri. Projektet vil undersøge hvorvidt der er en forbindelse mellem de tre teorier samt hvordan de komplimenterer hinanden. Ved at undersøge de to antiradikaliseringsplaner i forhold til opgavens analyse vil der diskuteres hvilken løsning der er mest effektiv i forhold til bekæmpelse af radikalisering. Opgaven konkluderer at der er en sammenhæng mellem de tre teorier baseret på den indsamlede empiri. Derudover kan det konkluderes at antiradikaliseringsplanerne er forskellige, men de kan supplere hinanden i kampen mod radikalisering.

UddannelserBasis - Samfundsvidenskabelig Bacheloruddannelse, (Bachelor uddannelse) Bachelor
SprogDansk
Udgivelsesdato24 maj 2016
Antal sider70
VejledereKristine Juul