Projektrapport om biochars indvirkning på nedbrydningen af naturligt forekommende organisk carbon i jord

Nanna-Marie Dreslet, Frederikke Elvira Kjellerup Hjort, Jens-Peter Rosenkilde Paulsen, Lykke Breum Madsen & Nanna Olivia Lerke Bruun

Studenteropgave: Semesterprojekt

Abstrakt

Abstrakt Dette projekt undersøger, hvordan tilsætningen af biochar påvirker nedbrydningen af den naturligt forekommende organiske C ved to forskellige temperaturer og ved tilsætning af N-holdig gødning. Vi anvender en type biochar baseret på træflis. Biocharen bliver kaldt Wood Gasification Biochar (WGB) og er lavet ved Twostage-metoden, som indbefatter pyrolyse og efterfølgende gasifikation. Forsøget, som udførtes for at besvare problemformuleringen, er et omsætningsforsøg, der forløber over 33 dage. Efterfølgende er der målt % totalt C i hver prøve. Resultaterne behandles med statistisk analyse. Forsøget er inspireret af Hansen et al. (2014), som undersøger nedbrydningen af C i kombinationen jord og biochar. Det bliver diskuteret, hvor valide vores forsøgsresultater har været, grundet vores metodevalg. Teorien om omsætningstid indikerer, at forsøgsperioden har været for kort til at anvende den valgte metode. Men vi har gennem projektet antaget, at en kombination af de tre faktorer N-gødning, biochar og jord ville have en priming effekt, som kan forårsage en mindskning af % C og kunne give en effekt på kun 33 dage. Dette understøttes af, at der, i teorien om jords sammensætning og egenskaber og teorien om biochars egenskaber, er mange kombinationer af jord sammen med biochar at efterprøve virkninger af. Vi anvender én jord og én biochar, og dette kan måske sige hvorvidt, der er noget der bør undersøges nærmere, hvis formålet er at tilsætte biochar i større mængder til eksempelvis landbruget. Ud fra denne antagelse kan vi derfor konkludere at tilsætningen af biochar ikke har nogen signifikant indvirkning på kort tid.

UddannelserBasis - Naturvidenskabelig Bacheloruddannelse, (Bachelor uddannelse) Basis
SprogDansk
Udgivelsesdato22 jun. 2015
VejledereEmilie Marie Øst Hansen

Emneord

  • c
  • carbon
  • jord
  • Mikrobiel aktivitet
  • co2
  • trækul
  • Jordforbedring
  • Biochar