Policyanalyse af Ghettoplanen 2018

Liva Marie de Vries Bækgaard, Nadjala Tinneberg Rahi & Nynne Reumert Madsen

Studenteropgave: Fagmodulprojekt

Abstrakt

Den 1. marts 2018 fremlagde VLAK-regeringen udspillet “Et Danmark uden parallelsamfund - ingen ghettoer i 2030”, der ud fra en række kvantitative kriterier udpeger 16 hårde ghettoområder. I de 16 områder skal andelen af almene familieboliger nedbringes til at udgøre højst 40% i området, hvilket medfører nedrivning, salg og omdannelse af en del af boligerne (Regeringen 2018: 13). Et af kriterierne for at blive udpeget som ghettoområde er, at andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50% (Ibid: 11), hvorved disse befolkningsgrupper bliver et af Ghettoplanens omdrejningspunkter. Ifølge regeringen udgør en del af disse indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande såkaldte parallelsamfund, der er en stor belastning for sammenhængskraften (Ibid.: 5).
Policy-analytikerne Carol Bacchi og Susan Goodwin hævder, at politiske udspils problemfremstilling producerer bestemte grupper, der ansvarliggøres for et antaget problem, hvilket skaber stigma og underkender betydningen af andre faktorer (Bacchi og Goodwin 2016: 69). Dertil er et fokus på etnicitet medvirkende til at sløre for de reelle sociale og strukturelle udfordringer, der hersker i visse boligområder, ifølge sociologen Loïc Wacquant (Wacquant 2013: xii).
Ud fra ovenstående teser stiller vi derfor følgende forskningsspørgsmål:

Hvorledes legitimerer fokus på etnicitet Ghettoplanens løsningsforslag, og hvordan kan Ghettoplanen som følge heraf anfægtes for at have stigmatiserende effekter og overse strukturelle årsagssammenhænge?

I dette projekt undersøger vi således, hvordan et gennemgående fokus på etnicitet i politiske udspil rammesætter, hvordan de pågældende problemer italesættes og dermed hvilke løsninger og tiltag, der ses som legitime. Konkret ønskes det at belyse, hvorvidt Ghettoplanen, med dets fokus på etnicitet, regenerer og forstærker de problemer, den producerer, som man ved hjælp af policyen angiveligt ønsker at løse.

Dette afdækkes ved brug af Bacchi og Goodwins WPR-tilgang (What’s the problem represented to be) (2016). Med tilgangen bliver det med brug af genealogi muligt at rekonstruere den logik og problemfremstilling, der anvendes i en given politik. Dette gøres med henblik på at undersøge baggrunden for udspillet som værende udtryk for en ikke-naturgiven udvikling og dermed muliggøre en kritisk granskning af problemfremstillingen. Med tilgangen undersøges også de alternative forklaringsmodeller, der ikke nævnes i planen. Wacquants begreb avanceret marginalisering bidrager til at anskue ghettoplanen som udtryk for mere generelle politiske og samfundsmæssige tendenser.
Empirisk tages der udgangspunkt i Ghettoplanen og den bagvedliggende rapport udgivet af Økonomi- og Indenrigsministeriet “Parallelsamfund i Danmark”, Økonomisk Analyse nr. 30 (2018) samt spørgsmål og svar til transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen i forbindelse med behandling af ghettoplanens afledte lovgivning “L 38 – Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om leje af almene boliger og lov om leje”. Derudover anvendes et litteraturreview af rapporter fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (VIVE), der er en uafhængig statslig institution under Økonomi- og Indenrigsministeriet, og Statens Byggeforskningsinstitut (SBi), der leverer forskningsbaseret myndighedsbetjening på bygge- og boligområdet til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, for at belyse den forskning, der bliver udarbejdet med formålet om at styrke beslutningsgrundlaget for lovgivning og forvaltning. Hertil suppleres med andre videnskabelige artikler og rapporter.

Undersøgelsen konkluderer, at Ghettoplanen med afsæt i et mangelfuldt forskningsmæssigt grundlag, fremstiller parallelsamfund bestående af ikke-vestlige indvandrere som problematisk på baggrund af denne gruppes kultur. Gennem et fokus på kultur og etnicitet samt individers ansvar for egen sociale situation legitimerer Ghettoplanen tiltag, der sanktionerer, forbyder og påtvinger beboere at fraflytte deres bolig med henblik på at ændre beboersammensætningen i boligområderne. Der er dog ikke forskningsmæssigt belæg for, at sådanne tiltag får de ønskede effekter og tværtimod kan tiltagene anfægtes for at stigmatisere bestemte boligområder og deres beboere samt at marginalisere ressourcesvage borgere.

UddannelserSocialvidenskab, (Bachelor/kandidatuddannelse) Kandidat
SprogDansk
Udgivelsesdato27 maj 2019
Antal sider39
VejledereTroels Schultz Larsen

Emneord

  • ghetto
  • parallelsamfund
  • bacchi
  • goodwin
  • wacquant
  • ghettopakke
  • ghettoplan
  • ghettoudspil
  • territoriel stigmatisering
  • WPR
  • What's the problem represented to be
  • subjekt
  • objekt