PCB’s indflydelse på difterivaccinen i et epidemisk perspektiv: PCBs influence on the diphtheria vaccine in an epidemic perspective

Sidsel D. Langpap, Mathilde Damm, Mia D. Christensen, Ida May, Thomas Bluhme & Jimmy Lysell

Studenteropgave: Semesterprojekt

Abstrakt

Polychlorerede bifenyler (PCB) er et stof, der formodes at have hæmmende effekt på immunforsvarets evne til at danne antistoffer. Da børnevaccinen mod difteri er udsat for denne påvirkning, har det medført en vis interesse for PCB. Vores tilgang til emnet har været at undersøge, om vaccinen mod difteri bliver påvirket i en sådan grad, at det kan have epidemiske konsekvenser. Dette projekt tager udgangspunkt i Philippe Grandjeans forskning i PCB's skadelige effekt på børnevacciner på Færøerne. Færingerne er særligt udsatte for PCB, da de indtager store mængder fisk og hvalspæk, hvori PCB er ophobet. Der bliver gennemgået teori omhandlende immunforsvaret, vacciner, difteri, PCB og epidemiologi. I diskussionen prøver vi at sammenfatte alle de faktorer, der har indflydelse på difterivaccinen. Vi sætter spørgsmålstegn ved, hvad PCB egentlig gør ved immunforsvaret, samt om det kan blive et problem i fremtiden. Vores konklusion er, at for at påvise at PCB har en effekt på immunforsvaret, er der brug for flere og mere omfattende undersøgelser. Derudover er der ikke risiko for epidemier alene ud fra det nuværende PCB niveau hos den færøske befolkning.

UddannelserBasis - Naturvidenskabelig Bacheloruddannelse, (Bachelor uddannelse) Basis
SprogDansk
Udgivelsesdato1 jan. 2006
VejledereAnders J. Hede Madsen

Emneord

  • Difteri
  • Vacciner
  • Epidemi
  • PCB