Paradigmeskift i dansk udviklingsbistand: Paradigme shifts in Danish development aid

Stine Stuhaug Welander, Lasse Ingstrup Eg, Magnus La Cour Bravo Muñoz, Karen Andrea Thorup, Emil Holtemann, Rasmus Monrad Ågård & Christina Nielsen

Studenteropgave: Semesterprojekt

Abstrakt

Dette projekt undersøger hvorfor Danmark giver udviklingsbistand, herunder hvilke interesser der har været styrende for måden man giver bistand på. Derfor starter projektet med at se på den historiske udvikling i dansk udviklingsbistand. For at få et overblik over de historiske ændringer på internationalt plan, tager projektet udgangspunkt i en række udviklingsteorier: moderniseringsteori, afhængighedsteori, den neoliberale udviklingsteori og good governance, da forestillingen om god udviklingsbistand og udviklingspolitik har ændret sig gennem tiden. Den måde Danmark har givet udviklingsbistand på, har gennemgående fulgt de internationale udviklingspolitikker som udspringer af de udviklingsteorier der har været fremtrædende på det tidspunkt. Fattigdomsbekæmpelse er det mest oplagte incitament for at yde bistand og selvom der gennem tiden har været forskellige andre styrende interesser i spil for udviklingsbistanden, er dette fortsat den primære årsag til at yde bistand. Der er en del erhvervsinteresser, og derudover blev sikkerhedspolitik en vigtig interesse i udviklingspolitik, især efter 11. september 2001, hvor Danmark lavede en omlægning af udenrigs- og sikkerhedspolitiske prioriteter. Dermed blev målsætningerne ændret sådan at stabilitet, sikkerhed og kampen mod terrorisme blev et fokuspunkt i flere lande. Erhvervsinteresser og handel har altid været en del af grunden til at give udviklingsbistand, både fra dansk side, og internationalt. Dette gælder helt fra Marshall-hjælpen i 1948 til Danidas udviklingspolitik anno 2013, som det ses i udgivelsen “Udviklingssamarbejdet -en investering i fremtiden”. Andre interesser har gennem tiden også været flettet ind i udviklingsbistanden i form af konditionaliteter. Ændringen mod et større fokus på good governance er et eksempel på sådanne konditionaliteter, hvor donorlandene stiller visse krav til modtagerlandets regeringsførelse. Danmark har dog altid været, og er stadig, et af de lande i verden der er bedst til at give udviklingsbistand med et fattigdomsorienteret fokus. I projektet kommer vi ind på Jodi Dean og Søren Juuls solidaritetsbegreb, om en mere universel solidaritet, og hvordan denne kan forklare opbakningen bag og viljen til at give udviklingsbistand. Solidaritet som årsag bliver på den måde et alternativ til de mere pragmatiske årsager projektet primært beskæftiger sig med. Projektet rundes af med en perspektivering til nyere tendenser i udviklingspolitik, samt alternative måder at yde udviklingsbistand på.

UddannelserBasis - Samfundsvidenskabelig Bacheloruddannelse, (Bachelor uddannelse) Basis
SprogDansk
Udgivelsesdato19 dec. 2013
VejledereSusanne Klausen

Emneord

  • udviklingsbistand