På sporet af uddannelse

Tobias Eliasen, Cæcilie Færch, Anne Søndergaard, Karen Møller, Maiken Jørgensen & Frederik Sundby-Lebech

Studenteropgave: Semesterprojekt

Abstrakt

I dette projekt har vi undersøgt den tænkning der ligger til grund for den politiske dagsorden, samt hvilke styringspraksisser der anvendes på uddannelsesområdet. Derudover har vi søgt at belyse hvordan fire gymnasieelever i 3.g positionerer sig ud fra den diskurs vi har kunnet se herskende på uddannelsesområdet. Vi har taget udgangspunkt i Michel Foucaults teorier, herunder med særligt fokus på hans begreber magt og viden. Hans tanker om magt og viden samt hans governmentality forståelse, har været grundlag for måden hvorpå vi har opbygget analysen og studeret vores genstandsfelt. Da vi har taget udgangspunkt i Foucault, har det været naturligt at have et perspektiv lig hans, hvorfor vores videnskabsteoretiske inspiration har været hos socialkonstruktivismen. Dette har betydet at vores udgangspunkt i problemstillingen var en kritisk stillingtagen til den sandhedsopfattelse der syntes herskende på uddannelsesområdet, og som vi oplevede blev medproduceret af bl.a. den politiske dagsorden. Vi har derfor arbejdet ud fra en forståelse af viden som værende en foranderlig størrelse, der skal forstås i kontekst med det samfund den bliver produceret ud fra. Vi har valgt at foretage en governmentality analyse, med inspiration fra Mitchell Dean. Den har udmøntet sig i to ud af tre analysedele. I første analysedel har vi taget udgangspunkt i de politiske målsætninger på uddannelsesområdet gennem fire reformer på området. Vi har forsøgt at belyse det vidensgrundlag der til grund for disse målsætninger, ved at spore bestemte rationaler i disse, blandt andet gennem forskere såsom Ove Kaj Pedersen og Camilla Hutters. Vi har derefter analyseret de styringspraksisser der produceres gennem den uddannelsespolitiske dagsorden, ved at se på de styringsredskaber der anvendes i målet om at guide individet til selvstyring. I forlængelse af governmentalityanalysen har vi i sidste analysedel ønsket at belyse hvordan de fire gymnasieelever styrer sig selv ud fra de identiteter der er søgt promoveret via den politiske dagsorden. Dette har vi gjort gennem interviews med de fire elever. Vi har kunnet se en tendens til, at uddannelsespolitikken i højere grad influeres af økonomiske værdier. Rationalet bygger i høj grad på tanker om uddannelse som værende vækstskabende og individer under uddannelse som værende en effektiv samfundsressource. Vi har samtidig kunnet se at de styringsredskaber der hovedsageligt anvendes, søger at styre individet i retning af selvstyring. Herunder at fremme særlig adfærd ved at fremføre denne som et ideal. Ud fra en socialkonstruktivistisk forståelse har vi en forståelse af, at individet altid skal ses i kontekst med diskursen, hvorfor vi også har vurderet at uddannelsesdiskursen vil sætte ramme for individernes mulighedsbetingelser. Vi har ud fra denne forståelse, samt vores to første analysedele, kunne spore sammenfald i måden hvorpå de interviewede unge styrer sig på uddannelsesområdet med de individer den politiske dagsorden søger at facilitere.

UddannelserBasis - Samfundsvidenskabelig Bacheloruddannelse, (Bachelor uddannelse) Basis
SprogDansk
Udgivelsesdato24 jan. 2014
VejledereChristel Stormhøj

Emneord

  • Uddannelse
  • Gymnasiereformen
  • Governmentality
  • Foucalt