Overgangen fra æterteori til den specielle

Morten Andersen, Nicolaj Cruys-Bagger, Frank Vinter, Øistein Wind Willassen & Kristian Winther

Studenteropgave: Semesterprojekt

Abstrakt

I denne rapport undersøges hvorledes fysikerne H.A. Lorentz, A.A. Michelson, D.C. Miller og P. Ehrenfest forholdte sig til æterbegrebet efter publikationen af A. Einsteins specielle relativitetsteori i 1905. Dette gøres ud fra primær- og sekundær litteratur fra og om de re fysikere. Der gives en gennemgang af relevante æterteorier og specielt fokuseres der på deres forklaringer af Michelson- Morleys forsøg i 1887. Michelson og Miller var begge eksperimentalfysikere der holdt fast i æterbegrebet, da de ikke kunne forestille sig lysudbredelse uden et medie; Miller mente desuden i 1926 at kunne påvise en ætervind, hvilket dog blev afvist af samtidens fysikere. Michelson accepterede i 1927, at dele af relativitetsprincippet måtte være korrekt, men håbede samtidig, at man kunne give æteren relativistiske egenskaber. Lorentz var teoretisk fysiker, og omdenerede løbende sin forestilling om æteren og prøvede desuden få sin teori til at indeholde dele af relativitetsprincippet. Han skelnede mellem æterens egenskab som medie for lysudbredelse og som referencesystem for bevægelse og absolut tid og mente, at æteren skulle fastholdes netop på grund af eksistensen af de to sidstnævnte begreber. Ehrenfest var i 1913 enig i Lorentz' teori om æteren, men anerkendte også relativitetsprincippet. Han mente dog at Lorentz' æterteori var den korrekte forklaring, da der ikke fandtes et afgørende eksperiment i 1913, der kunne afgøre om Lorentz' æterteori eller Einsteins relativitetsteori var korrekt. Overordnet konkluderes det, at det er forståeligt, at Michelson, Lorentz, Ehrenfest og Miller argumenterer for fastholdelsen af en æter ud fra acceptable fysiske ræsonnementer.

UddannelserFysik, (Bachelor/kandidatuddannelse) Bachelor
SprogDansk
Udgivelsesdato1 jan. 2006
VejledereBent Sørensen

Emneord

  • Æter
  • specielle relativitetsteori