Når kilder svarer på mail - Kritisk journalistik i kildeprofessionaliseringens tid

Nikolaj Støve Skydsgaard, Margit Lundø Jensen & Anne Kidmose Jensen

Studenteropgave: Semesterprojekt

Abstrakt

Selvom mailsvar ikke af natur er destruktive, tyder vores analyse på, at mailsvar ofte benyttes af de professionaliserede kilder på en sådan måde, at journalisternes praksis besværliggøres. Journalisterne benytter sig af diverse strategier for at omgå eller synliggøre virksomhedernes modstand. Journalisterne er dog også udfordret af deres egen doxa, da værdiladede forestillinger om fairness og etik forhindrer dem i at kategorisere virksomhedernes afvigende svar per mail som ikke-svar. Dette bunder i en professionel habitus, der påbyder at “høre begge sider af en sag”, selvom dette betyder, at kilderne får definitionsmagt over en del af mediernes fremstilling af virkeligheden. Selvom journalisterne ikke mener, at de professionaliserede kilders brug af mailsvar forhindrer deres generelle kritiske praksis, kan vi konstatere, at den uafhængige og tilstræbt korrekte formidling udfordres.

UddannelserJournalistik, (Bachelor/kandidatuddannelse) Bachelor el. kandidat
SprogDansk
Udgivelsesdato11 jan. 2016

Emneord

  • Feltanalyse
  • Erhvervsjournalistik
  • Kildeprofessionalisering